Sig hej til Nadia

15. november 2018

Vi byder velkommen til Nadia, der er startet som skribent og retoriker hos Publicity.

Nadia er netop færdiguddannet cand.mag. i retorik fra Aarhus Universitet og har desuden en bachelor i Nordisk sprog og litteratur. Ved siden af studierne har hun blandt andet arbejdet med kommunikation, sprog og taleskrivning samt undervist i argumentation på Aarhus Universitet.

Som skribent og retoriker skal Nadia primært beskæftige sig med kommunikations- og sprogopgaver, herunder udarbejdelse af pressemeddelelser, artikler, oversættelser og kampagner.

Vi er glade for at have Nadia med på Publicity-holdet!