KPK Døre & Vinduer

KPK Døre & Vinduer producerer dør- og vinduesløsninger. Det sker under overskriften ordentlighed, der er et nøgleord på alle niveauer i virksomheden. Udgangspunktet er en kombination af gode, danske, håndværksmæssige traditioner med fokus på kvalitet og holdbarhed og en moderne, højteknologisk produktion.

KPK er et dansk vinduesbrand med produktion, udvikling og ledelse i Nykøbing Mors, hvor virksomheden beskæftiger ca. 250 medarbejdere. Medarbejderne er dedikerede fagfolk, der i samarbejde med den lokale håndværker sørger for, at kunden får god kvalitet hver eneste gang.

KPK Døre & Vinduer er en del af Inwido-koncernen, Europas største vinduesleverandør og blandt førende leverandører af døre. Inwido har ca. 4.000 ansatte og opererer i Danmark, Finland, Norge, Sverige, Estland, Tyskland, Litauen, Irland, Polen, UK og Østrig. I 2016 havde Inwido en omsætning på godt 4,5 mia. DKK.