Migatronic

Migatronic udvikler intelligent teknologi til manuel svejsning og automatiserede løsninger til ambitiøse virksomheder i mere end 40 lande verden over. Virksomheden har hovedkvarter og produktionssted i Fjerritslev, datterselskaber i ti europæiske lande samt salgs- og produktionsselskaber i Indien og Kina.

Publicity skal blandt andet bidrage med udarbejdelse af engelsksprogede casehistorier målrettet det europæiske marked, fortrinsvis til anvendelse på egne platforme, dvs. hjemmeside, sociale medier, i nyhedsbreve, til tryk o.lign., men også som led i en international PR-indsats. Case-historierne skal levendegøre Migatronics produkter og teknologier samt anvendelsen/applikationen af disse. Dvs. showcase fordele ved produkterne og ved samarbejde med virksomheden gennem det gode eksempel.

Målet for samarbejdet er at sætte fokus på Migatronics mange produkter i et højkonkurrencemarked, hvor det er særlig vigtigt at positionere sig på produktegenskaber og teknologi:

- For os er det et stærkt salgsargument, at vi kan give detaljerede eksempler på, hvordan vores svejseløsninger bliver brugt rundt omkring i produktionshallerne. At vi kan vise, hvordan vores kunder udnytter fordelene ved specifikke svejseløsninger. Det er med til at inspirere andre kunder, både nye og eksisterende. Det er vigtigt, at vi er konkrete i omtalen af vores produkter, og det bliver vi med de casehistorier, som Publicity laver for os sammen med vores kunder, siger Lene Høg Holst, marketingchef for Migatronic A/S.