Nordjyske Medier

Nordjyske Medier er den næstældste medievirksomhed i Danmark med en historie, der går tilbage til 2. januar 1767

Virksomheden er en af de mest moderne medievirksomheder i verden med et bredt udbud af medier og en fuldt integreret måde at arbejde på i redaktion, salg og produktion. Nordjyske Medier udgiver dagbladet NORDJYSKE Stiftstidende og 28 lokale ugeaviser.

Derudover står virksomheden bag Danmarks første 24 timers tv-kanal, 24NORDJYSKE, websitet nordjyske.dk, en række nærlokale websites og tre radiostationer.