Masser af PR og content til Sol og Strand

Gennem flere år har Publicity arbejdet fast for Sol og Strand Feriehusudlejning, som er en af Danmarks største formidlere af sommerhuse til udlejning. Sol og Strand Feriehusudlejning er bredt ud på 22 lokalbureauer rundt om i Danmark og har knap 6.000 private sommerhuse til udlejning. Bureauet tilbyder mange typer af sommerhuse i alle størrelser og prisklasser samt en lang række serviceydelser.

Kommunikationsindsatsen har bl.a. resulteret i en markant, månedlig synlighed for Sol og Strand i danske medier, herunder et stort antal omtaler i lokalaviser, regionale og nationale dagblade. Som en af Danmarks største spillere inden for feriehusudlejningen, som er bærende for dansk turisme, har Sol og Strand en væsentlig position i debatten og har virkelig forstået at forvalte muligheden for at supplere brancheforeningen i det løbende arbejde for at sikre de bedst mulige rammer for dansk turisme - et af landets største og vigtigste erhverv.

Senest har Sol og Strand lanceret inspirationssitet mitfristed.dk for sommerhusejere. Her skaber Sol og Strand værdi for sommerhusejere i hele landet med inspiration til aktiviteter i sommerhuset samt information om lovmæssige udviklinger og praktiske vejledninger til vedligehold og fornyelse af sommerhuset. Publicity er med som faste skribenter til mitfristed.dk, der har en høj frekvens af nyt indhold.

Sol og Strand arbejder målrettet for at sikre en systematisk, men også dynamisk kommunikation, der kan konsolidere Sol og Strands markedsposition som det naturlige førstevalg, når det kommer til feriehusudlejning i Danmark. Her hjælper Publicity med fra sidelinjen.

- Vi har behov for en samarbejdspartner til PR og content, der forstår branchen godt og også forstår dansk turisme - og kan være med til at formidle stoffet til Hr og Fru Danmark. Publicity sætter sig ind i de udviklinger, der hele tiden foregår på vores område, som jo både er følsomt over for konjunkturer og politisk bølgegang. PR-indsatsen supplerer vores marketingaktiviteter godt, fordi den giver os en platform for vores mærkesager, hvor vi har mulighed for at være til at sætte dagsordenen i dansk turisme, siger marketingchef i Sol og Strand, Henrik D. Jensen.