Bloggere &                                        influencers Bloggere & influencers

Markedet for blogger-samarbejder er i rivende udvikling og har de senere år gennemgået en delvis professionalisering. Det betyder, at en del bloggere og andre influencers arbejder åbent med sponsering og løbende indgår samarbejdsaftaler med virksomheder eller organisationer, hvis de selv kan stå inde for det, og hvis den gensidige brand-afsmitning er positiv for begge parter.

Giv agt: Marked under ombygning

Konkret kan et samarbejde med en blogger udmønte sig på mange forskellige måder fra mindre testimonials og endorsements til fx journalistiske opgaver som tutorials på sociale medier og blogindlæg baseret på kommercielt indhold.

Især på livsstilsområdet går det stærkt i øjeblikket, og der er mange måder, man som virksomhed kan have glæde af at samarbejde med bloggere – særligt hvis man har slutbrugere som primær målgruppe, men det er ikke et must.

Få opbakning

Nogle af fordelene ved at samarbejde med bloggere er, at de typisk har et stort reach og en meget dedikeret følgerskare. Der er ofte tale om relativt billig markedsføring med høj ROI, samtidig med at indholdet på blogs ofte bliver liggende længe og set mange gange.

Kontakt os gerne, hvis du vil vide mere om mulighederne for samarbejde med bloggere og få nogle idéer til, hvordan du konkret kan arbejde med det. Vi vejleder bl.a. om spillereglerne og lovgivningen omkring kommercielle samarbejder med bloggere.