Native & advertorials Native & advertorials

De fleste større mediehuse arbejder i dag med native-konceptet, der kort fortalt er annoncering i et redaktionelt format. Der er altså tale om digitale advertorials eller ”reklameartikler”, men de kan være lige så populære som de rent redaktionelle artikler, de ligger side om side med. Derudover egner de sig godt til at dele, like og kommentere på de sociale medier. Nogle nyhedssites arbejder stort set udelukkende med betalt indhold og har god succes med det.

Det er dog vigtigt at understrege, at det ikke er mediernes egne journalister, der udarbejder det betalte indhold. Der må og skal eksistere en skarpt optrukket linje mellem redaktionelt og betalt indhold for at sikre den journalistiske lødighed og mediets troværdighed. Derfor kræver lovgivningen, at det skal være nemt at se, hvornår der er tale om betalt indhold.

Professionel hjælp

Vi har stor erfaring med udarbejdelsen af artikler og journalistisk arbejde og arbejder fast for flere større samarbejdspartnere, herunder danske mediehuse såvel som direkte for vores egne kunder. Vores tekster er altid meget professionelt udført og leverer de ønskede budskaber på en læseværdig måde, der sikrer flest mulige klik.