04. august 2022

Er du vores nye, erfarne PR-konsulent?

Billede1 (2)

Vil du arbejde for nogle af Nordjyllands største virksomheder og landets mest indflydelsesrige organisationer og være med til at drive og udvikle Nordjyllands største PR- og kommunikationsbureau?

Publicity er et af Jyllands førende PR- og kommunikationsbureauer med et klart fokus på strategisk kommunikation for både private og offentlige organisationer. Vi løser dagligt en lang række kommunikationsopgaver af forskellig art for en bred vifte af kunder, der tæller nogle af landets mest spændende virksomheder og organisationer.

Vores medarbejdere er fordelt på tre teams og har forskellige specialer med udgangspunkt i journalistik, strategi, kommunikation, sprog, tekst, sociale medier og markedsføring.

Nu har du muligheden for at blive vores nye PR-konsulent i vores B2C- og B2G-team, hvor vi særligt arbejder med kunder inden for turisme, oplevelsesøkonomi, detail, uddannelse og offentlige institutioner.

Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af:

  • Strategisk rådgivning og løbende kontakt med vores mange kunder.
  • Udarbejdelse af pressemeddelelser, artikler og andre typer af tekster, fx til hjemmesider, medarbejder- eller kundemagasiner, sociale medier mv.
  • Identifikation af relevante historier på baggrund af strategisk indsigt i kundernes forretning samt kendskab til den aktuelle mediedagsorden.
  • Projektledelse, herunder overholdelse af deadlines, timeforbrug og medansvar for overvågning af budgetter.
  • Håndtering af sociale medier såsom LinkedIn, Facebook og Instagram.

Du kan forvente:

  • At blive en del af en attraktiv arbejdsplads med et kompetent og dynamisk team.
  • Aldrig at have en kedelig dag på kontoret. Vi har en spændende, fleksibel og afvekslende dagligdag.
  • Stort personligt ansvar i arbejdet.
  • Tæt tilknytning til specifikke kunder inden for brancher som fx turisme, oplevelsesøkonomi, detail, uddannelse og offentlige institutioner.
  • Fredagsbarer, sociale arrangementer og festlige kolleger.

 

Vi forventer, at:

  • Du har en relevant videregående uddannelse, fx inden for kommunikation, journalistik eller sprog.
  • Du har minimum 2-3 års erfaring med PR- og kommunikationsarbejde fra bureau, virksomhed, offentlig organisation eller nyhedsmedie.
  • Du skriver grammatisk korrekt.
  • Du trives godt med både selvstændigt arbejde og i teams.
  • Du evner at tage rådgiverrollen og har en god kundeforståelse.
  • Du har en åben, imødekommende og behagelig fremtoning i kontakten med kunder og kolleger.
  • Du er skriveglad, har en kreativ pen og øje for detaljerne i teksten såvel som den kontekst, den skal indgå i.
  • Holder dig opdateret på aktuelle politiske, samfundsmæssige og branchemæssige udviklinger.
  • Er meget omstillingsparat og ubesværet (om)prioriterer dine opgaver, som nye behov opstår.

Send os din ansøgning i dag
Hvis ovenstående lyder som noget for dig, så send dit CV med beskrivelser af, hvordan du tidligere har været med til at skabe værdi ved hjælp af strategisk kommunikation. Vedlæg en motiveret ansøgning, hvor du forklarer, hvorfor du er en attraktiv samarbejdspartner for vores kunder og dermed det perfekte match for Publicity.

Ansøgningsfristen er søndag den 21. august, og dokumenterne sendes til chefkonsulent og teamleder Gitte Dons på gitte@publicity.dk. Samtaler afholdes løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt!


Publicity A/S
Bygaden 20D
9000 Aalborg

Læs mere på www.publicity.dk