03. maj 2022

Publicity søger PR-konsulent

Billede1 (2)

Vil du arbejde for nogle af Nordjyllands største virksomheder og landets mest indflydelsesrige organisationer og være med til at drive og udvikle et af Jyllands største PR- og kommunikationsbureauer?

Publicity er et af Jyllands førende PR- og kommunikationsbureauer med målrettet fokus på strategisk kommunikation og PR for private og offentlige organisationer. Blandt vores kunder er nogle af landets mest spændende virksomheder og organisationer, og vi løfter dagligt en lang række kommunikationsprojekter af varierende art. Vi har forskellige specialer med udgangspunkt i sprog, tekst, journalistik, strategi, kommunikation, sociale medier og markedsføring.

Nu søger vi en knivskarp PR-konsulent til at supplere det eksisterende team. Det er en fordel, hvis du har 2-3 års erfaring med PR- og kommunikationsarbejde, men det er ikke er krav. 

Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af:

  • Strategisk rådgivning og løbende kontakt med virksomhedens mange kunder
  • Udarbejdelse af pressemeddelelser og artikler samt andre typer af tekster, fx til hjemmesider, medarbejder- eller kundemagasiner, sociale medier mv.
  • Identifikation af relevante historier på baggrund af strategisk indsigt i kundernes forretning samt kendskab til den aktuelle mediedagsorden
  • Projektledelse, herunder overholdelse af deadlines, timeforbrug og medansvar for overvågning af budgetter
  • Håndtering af sociale medier såsom Facebook, LinkedIn, Instagram og Twitter

Du kan forvente:

  • At blive en del af et kompetent og dynamisk team med et stærkt sammenhold
  • Aldrig at have en kedelig dag på kontoret. Vi har en spændende, fleksibel og afvekslende dagligdag
  • Stort personligt ansvar i arbejdet
  • Tæt tilknytning til specifikke kunder inden for brancher som fx turisme, oplevelsesøkonomi, detail og uddannelse
  • En attraktiv arbejdsplads med høj jobtilfredshed
  • Løn efter kvalifikationer

Vi forventer til gengæld, at:

  • Du har en relevant videregående uddannelse, fx inden for kommunikation eller sprog
  • Du trives godt med både selvstændigt arbejde og i teams
  • Du evner at tage rådgiverrollen og har en god kundeforståelse på ledelsesniveau
  • Du har en åben, imødekommende og behagelig fremtoning i kontakten med kunder og kolleger
  • Du er skriveglad, har en kreativ pen og øje for detaljerne i teksten såvel som den kontekst, den skal indgå i
  • Du holder dig opdateret på aktuelle politiske, samfundsmæssige og branchemæssige udviklinger
  • Du er meget omstillingsparat og ubesværet (om)prioriterer dine opgaver, som nye behov opstår

Lyder det som noget for dig?

Hvis ovenstående har vakt din interesse, så send dit CV med beskrivelser af, hvordan du tidligere har været med til at skabe værdi ved hjælp af strategisk kommunikation. Vedlæg en motiveret ansøgning, hvor du forklarer, hvorfor du er en attraktiv samarbejdspartner for vores kunder og dermed det perfekte match for Publicity.

Ansøgninger og spørgsmål vedr. stillingen sendes til chefkonsulent og teamleder Gitte Dons på gitte@publicity.dk eller telefon 28302986. Ansøgningsfristen er den 22. maj 2022, men der afholdes samtaler løbende. 

Vi ser frem til at høre fra dig.