DR har netop udgivet deres årlige rapport om danskernes medieudvikling. Vi har dykket ned i de nyeste tal for at give dig et overblik over de vigtigste tendenser, der lige nu præger mediebilledet i Danmark – fra et streamingmarked, der har nået et mætningspunkt, til sociale medier som den primære indgang til nyheder for unge.
Hvor 2024 blev defineret som et mere ”vildt medieår” præget af store begivenheder, tegner 2025 sig som et år, hvor der sker et skift i medielandskabet. Den mest markante overskrift i årets rapport er, at det danske streamingmarked ser ud til at have nået et mætningspunkt. For første gang i mange år ser vi et lille fald i både den ugentlige dækning og det daglige tidsforbrug på streaming. Det betyder dog ikke, at vi streamer mindre i det store billede, men snarere at markedet er modnet, og kampen om vores opmærksomhed er blevet mere intens.
Streamingmarkedet finder nye veje
Efter års uafbrudt vækst endte den ugentlige dækning for streaming på 80% i 2025, hvilket er et lille fald fra året før. Samtidig faldt det daglige tidsforbrug med to minutter pr. dansker. Når markedet ikke længere kan vokse i volumen, må tjenesterne gentænke nye måder at skabe vækst på. Her er ”reklamebaserede abonnementer” blevet den nye standard. I 2025 havde hver fjerde danske husstand adgang til et streamingabonnement med reklamer, hvilket er en fordobling på blot ét år. Det vidner om en ny standard hos forbrugerne, der nu er villige til at se reklamer mod en lavere abonnementspris.
Nyheder side om side med memes
En af de mest opsigtsvækkende tendenser i 2025-rapporten er sociale mediers rolle som nyhedsformidler. Hele 44% af danskerne bruger nu sociale medier som kilde til nyheder, hvilket er en markant stigning over det seneste årti. Særligt blandt de 18-24-årige er udviklingen tydelig: 36% får deres vigtigste nyheder direkte fra platforme som Instagram og TikTok.
For de yngste generationer er de algoritme–styrede feeds ved at erstatte de redaktionelle forsider. Det stiller store krav til de etablerede medier, da de unge i stigende grad vurderer platforme som TikTok til at være mere indsigtsgivende end traditionelle nyhedskanaler. Nyhederne skal derfor i dag kæmpe om pladsen side om side med hurtig underholdning og meme, og relevansen bliver i højere grad defineret af uforudselig algoritme end af en nyhedsredaktør.
Stabilitet for de danske nyhedssites
Efter nogle turbulente år, hvor ændringer i Facebooks algoritmer kostede markant på trafikken, har 2024 og 2025 været præget af en tiltrængt stabilitet for de store danske nyhedssites. Selvom Facebook ikke længere spiller den samme dominerende rolle i trafikfordelingen, har mange medier vist en markant evne til at omstille sig og finde nye veje til deres brugere.
En væsentlig forklaring er Google Discover, som for flere medier har udviklet sig til en central trafikkilde. Google Discover er Googles personlige nyhedsfeed, der automatisk viser artikler til brugerne på baggrund af deres interesser og adfærd, uden at de aktivt foretager en søgning. Det har givet nyhedsmedier mulighed for at nå læserne direkte på mobilen og skabe trafik baseret på relevans snarere end klikoptimerede overskrifter.
Samtidig har medierne investeret målrettet i at styrke de direkte relationer til læserne gennem forsider, nyhedsbreve og apps. Det har gjort nyhedssites mindre sårbare over for pludselige platformsskift og bidraget til et mere stabilt trafikgrundlag. Endelig er det værd at bemærke, at de AI-værktøjer, som mange i branchen frygtede ville udhule trafikken markant (Som ChatGPT og Google Gemini), indtil videre ikke har haft den dramatiske effekt, som ellers blev forudset. Tværtimod tyder meget på, at redigerede og troværdige nyhedsmedier fortsat spiller en central rolle i danskernes informationssøgning og mediebrug.
Podcast-markedet knækker kurven hos de unge
Podcasts fortsætter med at være en fast del af danskernes hverdag, og den ugentlige dækning steg i 2025 til 38% fra 37% i 2024. Men der er også et overraskende fund: For første gang nogensinde i medielandskabet falder lytningen til podcast blandt de unge i alderen 15-24 år. Hvor halvdelen af de unge lyttede ugentlig i 2024, er det tal nu faldet til 47%.
Det tyder på, at unge i højere grad søger mod visuelle formater og hurtigt skiftende lyd- og videoklip på sociale medier, fremfør de længere podcast-formater. Mens de ældre generationer bruger podcasts til indsigt og fordybelse, er de yngre generationers medieforbrug i konstant bevægelse, hvilket igen understreger vigtigheden af at være til stede på tværs af platforme og formater.
Hos Publicity følger vi altid medieudviklingen tæt. Har du brug for hjælp til at navigere i det nye medielandskab eller skarpe vinkler på din kommunikation, er du altid velkommen til at række ud til vores specialister eller på mail@publicity.dk.