Intern kommunikation er vigtigere end nogensinde og bør blive prioriteret på lige fod med ekstern kommunikation. Benyt intern kommunikation som et strategisk ledelsesværktøj.
Intern kommunikation

Vores tilgang til intern kommunikation
Styrk den interne kommunikation, og skab større sammenhængskraft i din organisation
Medarbejdere efterspørger intern kommunikation og information som aldrig før, og det er således blevet en væsentlig del af ledelsesopgaven i de fleste virksomheder.
Veltilrettelagt og konstruktiv intern kommunikation er den lim, der får virksomheder og organisationer til at hænge sammen og resulterer i klarhed, forståelse, motivation og glæde blandt medarbejderne. Den interne kommunikation bliver imidlertid ofte underprioriteret i virksomheder og bliver ikke opfattet som et strategisk ledelsesværktøj.
Medarbejderne vil ikke nøjes med at få samme version, som omverdenen får om fx et opkøb, en sparerunde eller en igangværende krisesag. De har større forventninger, efterlyser flere nuancer og tænker især på, hvad ændringer betyder for dem.
På samme måde forventer medarbejdere i stigende grad at blive holdt opdateret på virksomhedens strategi og løbende initiativer. God intern kommunikation er således afgørende for, at ledelsens strategi får fodfæste i hele organisationen, og at medarbejderne eksekverer på den.
Hav en klar strategi
Hos Publicity kan vi hjælpe dig med at udvikle en strategi for intern kommunikation, der tager højde for, hvad der skal kommunikeres, hvor ofte, hvilke kanaler der skal benyttes, og hvem der skal være afsender.
Vi bistår også med indholdsplaner og eksekvering og har stor erfaring med alt fra CEO-newsletters og interne nyheder til præsentationer, town hall-møder og visuel formidling af budskaber gennem video.
Vores koncept
Vi arbejder ud fra et koncept, der tilpasses den enkelte kunde, fordi vi ved, at behovene er forskellige fra virksomhed til virksomhed.
- Workshop med repræsentanter for virksomheden og Publicity
- Udarbejdelse af strategi
- Kommunikationstræning
- Eksekvering
Sæt skub i den interne kommunikation
Vil du gerne vil høre mere om, hvordan vi kan styrke den interne kommunikation i din virksomhed?
Udfyld formularen, og vi vender tilbage til dig.