For nylig udkom Danmarks Radios årlige medierapport, der kortlægger udviklingen i danskernes medievaner. Vi er dykket ned i rapporten og kommer her med nogle af de mest interessante tendenser, der kendetegnede mediebilledet i 2024.
Et vildt medieår. Sådan lyder overskriften på DR’s medierapport, hvor store begivenheder som det historiske tronskifte, OL og det amerikanske præsidentvalg var med til at præge mediebilledet. Danskernes samlede medieforbrug har dog ikke ændret sig sammenlignet med de seneste år, og danskerne angiver således fortsat, at de i gennemsnit bruger syv en halv time på medier om dagen. Som det har været historien i de seneste år, er der tale om et overlappende forbrug, hvor der jongleres mellem spil, sociale medier og nyheder på nettet samtidig med, at vi ser TV eller lytter til radio.
Levende billeder fylder mest – trykte medier holder niveau
Det meste af vores medietid går med at se levende billeder og udgør lige knap halvdelen af det samlede forbrug. Kategorien dækker over traditionelt TV, streaming og video, og der er tale om et forbrug, der stiger med alderen. Således udgør det 28 procent af forbruget hos de 12-24-årige, mens det udgør 60 procent af forbruget hos personer over 65. Ikke overraskende gælder den omvendte tendens for sociale medier, hvor forbruget altså falder, når alderen stiger. På tværs af aldersgrupper udgør sociale medier 13 procent af det samlede forbrug.
Selvom trykte medier ikke er den kategori, der fylder mest i danskernes medievaner, er den blandt de mest konstante. I 2024 lå forbruget således endnu en gang på cirka fem procent af det samlede medieforbrug, og det er dermed hverken steget eller faldet siden 2021. Samme tendens gør sig gældende ved nyhedslæsning på online medier, der udgør 3 procent af den samlede medietid.
Instagram vokser, Facebook stopper fald
Med dagligt besøg fra 61 procent af danskerne er Facebook fortsat det suverænt mest brugte sociale medie i Danmark på tværs af aldersgrupper. Facebook ligger på præcist samme niveau som i 2023 og dermed sættes der indtil videre en stopper for det faldende forbrug, der har præget mediet de seneste år. Det stabile niveau må siges at være et kendetegn for de store sociale medier, hvor også medier som LinkedIn og X ligger på samme niveau som ved seneste rapport, mens Snapchat oplever en mindre stigning på to procentpoint.
Højdespringeren finder vi til gengæld hos Instagram, der indtager en sikker andenplads blandt de mest benyttede sociale medier. Instagram stiger fire procentpoint, og benyttes nu dagligt af 37 procent af danskerne på tværs af aldersgrupper.
Dykker vi ned i, hvor ofte vi benytter sociale medier, er de fortsat en integreret del af langt de flestes hverdag. I aldersgruppen mellem 20 og 31-årige er det således 95 procent af danskerne, der dagligt er på mindst ét socialt medie, hvilket er samme niveau som i den seneste rapport. Den største stigning i forbruget af sociale medier finder vi i aldersgruppen 65-75-årige. Her svarer 59 procent, at de dagligt benytter sig af et socialt medie, hvilket er syv procentpoint højere end i 2023.
Public service vækster på streamingmarkedet
På streamingmarkedet skiller DR og TV2 sig ud ved at vækste i et marked, der ellers er præget af en afmatningstendens. Således hævede DRTV sin ugentlige dækning fra 35 til 39 procent, mens TV2PLAY oplevede en stigning på 5 procentpoint og nu har en ugentlig dækning på 29 procent. Disse stigninger adskiller sig fra de to største udenlandske tjenester, YouTube og Netflix. For andet år i træk oplevede de nemlig en tilbagegang i den ugentlige dækning og ligger nu på henholdsvis 55 og 32 procent.
Mens YouTube altså fører an på streamingmarkedet, er historien en anden, når vi kigger på det samlede forbrug på tværs af streaming og traditionelt TV. Her er det nemlig forsat public service-tjenesterne DR og TV2, der sidder tungt på markedsandelene. Her tegner TV2 sig for 39 procent af det samlede minutforbrug, mens DR tegner sig for 23 procent. Dermed bliver 62 procent af danskernes tv-tid altså brugt på public service-tjenesterne.