19E3386w

Publicity sætter dansk brancheforening på mediernes og politikernes dagsorden

 

I mere end et år har Publicity arbejdet målrettet for at bringe brancheforeningen Arbejdsmiljørådgiverne på mediernes og politikernes dagsorden. Arbejdsmiljørådgiverne er en landsdækkende brancheforening med en bred række af medlemmer inden for arbejdsmiljø fra hele Danmark, og via PR, debatindlæg og politiske notater har foreningen og dens kernebudskaber opnået markant øget synlighed.

Et ønske om øget synlighed i medierne, placering af strategiske budskaber og påvirkning af politiske interessenter og dagsordener blev i 2021 grundstenen til et tæt samarbejde mellem den landsdækkende brancheforening Arbejdsmiljørådgiverne og Publicity.

Hos Publicity har vi gennem en årrække beskæftiget os med rådgivning og eksekvering inden for strategisk kommunikation, PR og public affairs, og den erfaring har vi gennem de seneste 12 måneder aktivt brugt i en offensiv profileringsindsats på vegne af Arbejdsmiljørådgiverne.

- Som brancheforening har vi det seneste år eksekveret på vores nye strategi, hvor vi blandt andet havde et ønske om at opnå langt større synlighed i medierne og i højere grad præge de politiske dagsordener til gavn for vores medlemsvirksomheder. I den forbindelse blev vi anbefalet at tage kontakt til Publicity, og de har i høj grad medvirket til at indfri vores mål, siger Jan F. Steenhard, forperson for Arbejdsmiljørådgiverne.

Bredere medieeksponering

I løbet af det første år, hvor Arbejdsmiljørådgiverne og Publicitys har samarbejdet, har brancheforeningen opnået 132 medieomtaler i mere end 20 forskellige danske medier. Året forinden blev det til samlet 21 omtaler for Arbejdsmiljørådgiverne. Der er således tale om en stigning på 528 procent.

Samtidig er foreningen i dag til stede i langt flere forskellige medier, hvor et større udsnit af potentielle kunder til foreningens medlemmer læser med. Det seneste år er Arbejdsmiljørådgiverne således nævnt i artikler i medier som Børsen, Finans.dk, Berlingske, Jyllands Posten og Avisen Danmark, mens foreningens omtale året forinden var begrænset til fagmediet A4 Arbejdsmiljø. Samtidig kan foreningen i år bryste sig af forårets mest læste debatindlæg på A4arbejdsmiljø.dk.

- For os som brancheforening er det naturligvis vigtigt at være til stede i fagmedier inden for arbejdsmiljø, men det er mindst lige så vigtigt at være eksponeret i de aviser, hvor både politikere og potentielle kunder læser med. På den måde kan vi præge de politiske dagsordener, ligesom vi kan gøre potentielle kunder opmærksomme på det vigtige arbejde, vores medlemsvirksomheder udfører, forklarer Jan Steenhard.

Publicity har blandt andet udarbejdet debatindlæg på vegne af Arbejdsmiljørådgivernes forperson, Jan F. Steenhard, med fokus på at placere budskaber, understøtte synspunkter og præge politiske dagsordener til gavn for brancheforeningens medlemmer. Samtidig har Publicity rådgivet om og bistået med produktion af politiske notater distribueret til folketingspolitikere i forbindelse med forhandlinger på arbejdsmiljøområdet.

Foruden strategisk kommunikation, PR og public affairs har Publicity også stået bag en række digitale markedsføringskampagner på vegne af Arbejdsmiljørådgiverne, der havde til hensigt at promovere og tiltrække deltagere til foreningens årlige arbejdsmiljøkonference.