24A6259 Web

Bæredygtighedsrapport skal imødekomme stigende krav og forventninger fra kunderne

 

Rapportering om bæredygtighed er ikke blot et krav, som flere og flere virksomheder skal leve op til i takt med udrulningen af EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD). Det er også en afgørende strategisk ressource for virksomheder, der vil positionere sig selv og sine ESG-indsatser stærkt i markedet. En selvstændig bæredygtighedsrapport giver mulighed for at gå i dybden med virksomhedens engagement og fremskridt inden for ESG og fortælle, hvordan og hvorfor man arbejder med klima- og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige indsatser.

BIRN Group er en af Nordeuropas førende støberikoncerner og var blandt de allerførste i branchen til at udarbejde en bæredygtighedsrapport, der giver et grundigt indblik i deres arbejde med ESG som en koncern i en af de tungeste industrier.

Rapporten har været en central del af BIRN Groups strategi for at fremhæve deres ansvarlighed og udvikling i en mere bæredygtig retning over for kunder, samarbejdspartnere og øvrige interessenter. Den positionerer samtidig koncernen som en virksomhed, der tager arbejdet med bæredygtighed alvorligt, og som er proaktiv og forberedt til de kommende EU-krav om bæredygtighedsrapportering.

For andet år i træk har Publicity stået i spidsen for udarbejdelsen af bæredygtighedsrapporten for BIRN Group i tekst og grafik. Rapporten er opbygget efter ESG-områderne, som giver det bedste helhedsbillede af, hvor koncernen står i forhold til både klima- og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige indsatser, og som skal understøtte de kommende EU-krav.

”Bæredygtighed handler for os om at balancere socialt ansvar og en reduktion af negative miljøpåvirkninger med økonomisk ansvarlig vækst. En bæredygtig udvikling af vores koncern er et must, som efterspørges af både kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere. Vores bæredygtighedsrapporter er et vigtigt led i blandt andet vores salgsarbejde, og vi mærker kun stigende interesse og forventninger fra både eksisterende og nye kunder. Samtidig giver rapporterne en vis intern stolthed, når vi synliggør alle de gode indsatser, vi har igangsat for at reducere vores energiforbrug eller for at øge sikkerheden på vores arbejdspladser,” siger Group Marketing Manager hos BIRN Group, Janis Trærup Pilgaard.