Vandsport 14 1200Px

Danmarks nye handleplan for outdoorturisme

 

Design og lancering af Danmarks nye handleplan for outdoorturisme.

 

En ny handleplan skal skabe grundlaget for, at Danmark kan udvikle sig til et af Europas bedste rejsemål for outdoor-turisme. Det skal blandt andet ske gennem udvikling af udvalgte outdoor-tilbud, en sammenhængende infrastruktur og et varieret udbud af kommercielle naturoplevelser.

Derfor har Dansk Kyst- og Naturturisme i dialog med repræsentanter fra blandt andet Erhvervsministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet, Naturstyrelsen, og Danske Destinationer udarbejdet en handleplan, der har til formål at skabe rammer, retningslinjer og modeller for udvikling af en forretningsorienteret outdoor-turisme.

Publicity bistod i denne forbindelse med design og produktion af handleplanen samt udarbejdelse af kommunikationsplan, Q&A-materiale, pressemeddelelse og invitationer til pressemøde ved Slettestrand Feriecenter i tæt samarbejde med Erhvervsministeriet.

Presseindsatsen resulterede i en lang række nationale og regionale medieomtaler, herunder Ekstra Bladet, Altinget, HORESTA og et længere indslag i 19 Nyhederne på TV 2. Den omfattende mediedækning svarer ifølge Infomedia til en samlet annonceværdi på knap 800.000 kr.

Læs handleplanen her og se eller gense indslaget i TV 2 Nord lige her.

Skal du have hjælp til dit næste designprojekt eller lancering af et større projekt, så jeres dagsorden får taletid i medierne? Så kontakt chefkonsulent Sanne Nørbjerg på telefon 2343 0044 eller mail sanne@publicity.dk til en uforpligtende samtale.