20140520LHO5413

Jobansøgninger i stakkevis


En effektiv presseindsats sikrede Outline Vinduer op mod 200 jobansøgninger.

Når meget vigtige begivenheder og budskaber skal formidles på den mest troværdige måde og med størst gennemslagskraft, er kommunikation til og via pressen ofte det mest effektive værktøj. Det har blandt andre vinduesproducenten Outline erfaret.

En spirende optimisme i byggeriet, et nylanceret produkt og en stor efterspørgsel på danskproducerede vinduer betød nemlig, at Outline i foråret manglede 25-30 nye medarbejdere i produktionen. For at sikre den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft blev det traditionelle jobopslag suppleret med en målrettet presseindsats, som Publicity stod for.

Det resulterede i, at både fagmedier og lokale- samt regionale medier omtalte behovet hos Outline – både i aviser, nyhedsbreve, online og ikke mindst på de sociale medier. Her blev alene TV2 Nords opslag på Facebook delt mere end tusinde gange, og den store eksponering sikrede således, at Outline Vinduer inden for kort tid fik op mod 200 jobansøgninger og hurtigt kunne ansætte de hænder, der var brug for.