Obamamusikkenshus1 Per Lange

Obama besøgte Aalborg

 

Publicity håndterede den massive mediebevågenhed fra start til slut, da den tidligere amerikanske præsident Barack Obama gæstede Musikkens Hus d. 28. september 2019.

 

Den 28. september 2019 blev en historisk dag for Aalborg, som for første gang fik besøg af en tidligere amerikansk præsident. Mr. Barack Obama befandt sig i Aalborg i ca. to timer, men mediebevågenheden startede længe før ekspræsidentens ankomst til flyvestationen.

Første historie, der afslørede nyheden om præsidentens kommende besøg, genererede alene over 90 medieomtaler, og den efterfølgende PR-indsats har resulteret i samlet set 531 omtaler fordelt på internationale, nationale, regionale og lokale medier. Det svarer ifølge Infomedia til en rækkevidde på 71.053.118 læsere/lyttere/seere.

Publicity var desuden til stede på dagen til at håndtere den akkrediterede presse, der blandt andet talte repræsentanter fra det kinesiske medie Xinhua News Agency, Ritzau, Ekstra Bladet, Berlingske og Nordjyllands regionale medier såsom Nordjyske og TV2 Nord, som dækkede arrangementet med hele fem kamerahold på location.

Administrerende direktør i Musikkens Hus, Lasse Rich Henningsen, havde æren af at føre samtalen med Mr. Barack Obama på scenen i Koncertsalen, som efterfølgende har høstet rosende ord som ”Det var fantastisk, han overraskede meget positivt” og ”Obama kom, så og sejrede i Aalborg” i mediernes anmeldelser.

Stort tillykke til Aalborg og Musikkens Hus med et vellykket præsidentbesøg, der for alvor har placeret byen i mediernes søgelys i dansk og international sammenhæng.

Skal vi hjælpe dig med at skabe opmærksomhed omkring dit næste store event? Kontakt chefkonsulent Sanne Nørbjerg på telefon 2343 0044 til en uforpligtende samtale om, hvordan vi kan hjælpe dig.