I samarbejde med Swedoor har Publicity udviklet et nyt video- og indholdskoncept under navnet ’Døren er åben’, hvor danskerne inviteres indenfor hos kendte influencers, der har valgt døre fra Nordens førende dørproducent, Swedoor.
Publicity oplever i stigende grad efterspørgsel fra virksomheder, der ønsker hjælp til at etablere en troværdig og autentisk kommunikation til forbrugerne. Det gælder også hos Nordens førende dørproducent Swedoor, hvor man for længst har indset værdien af at personliggøre virksomhedens brand overfor de danske boligejere.
Som en del af det langsigtede partnerskab mellem Publicity og Swedoor, har vi udviklet konceptet ’Døren er åben’, der blev lanceret i efteråret 2022. Konceptet er en forlængelse af Swedoors eksisterende inspirationsunivers og har til formål at byde forbrugerne indenfor hos kendte danskere, der har valgt Swedoor-døre i deres hjem.
Det sker gennem video- og billedopslag på influenternes egne Instagramprofiler og Swedoors sociale medier. Foruden opslag på de sociale medier, deles der også video og indholdsartikler på Swedoors hjemmeside, hvor influenterne sætter ord på deres tanker om dørvalg, hvordan de understøtter den personlige stil i hjemmet.
I foråret 2023 blev døren åbnet hos den aktuelle og indflydelsesrige influencer og journalist, Emil Kondrup, der med sin nordjyske og humoristiske tilgang har givet følgerne et indblik i, hvilke overvejelser han har gjort sig i forbindelse med valg af nye døre.
Det er altid spændende at få lov til at udvikle nye indholdskoncepter sammen med vores samarbejdspartnere – og endnu bedre, når vi får muligheden for at vække koncepterne til live med video. Ræk derfor endelig ud, hvis vi kan hjælpe jer med noget lignende.
Kontakt