Skip to content
Publicity logo

Vi hjælper, når stormen raser.

Krisekommunikation

Vores tilgang til krisekommunikation

Behovet for krisekommunikation er eksploderet de seneste år, og det er ikke længere et spørgsmål om “hvis”, men “hvornår” for mange virksomheder. Tidligere kunne man gå i beskyttelsesrum under jorden og først komme frem, når stormen havde lagt sig. Det kan man ikke længere. I stedet skal du iføre dig den rette påklædning og møde stormen med åben pande.

En krisesag kan ramme både private og offentlige virksomheder, erhvervsledere, politikere og private. Personer og virksomheder bliver i stigende grad genstand for negativ opmærksomhed på de sociale medier og i nyhedsstrømmen, fordi det er blevet nemmere for kritikere at komme til orde, og fordi det er blevet mere komplekst at håndtere krisen, når den opstår.

Vær beredt

Uanset om kritikken er berettiget eller ej, gælder det om at have beredskabet i orden. Vi hjælper hvert år et stort antal virksomheder og personer gennem mediekriser og sikrer, at konsekvenserne i form af økonomiske tab og skader på navn og omdømme begrænses til et minimum.

Hvad enten du befinder dig midt i en pludseligt opstået krise eller gerne vil have et kriseberedskab (se også issues management) klar, inden det sker, så træder vi til som betroede og erfarne rådgivere. Vi vurderer sagen og håndterer medier og interessenter, indtil stormen har lagt sig.

Konkret hjælper vi også med at håndtere dialogen med dine følgere og andre interessenter på de nødvendige platforme. Vi monitorerer situationen og reagerer hurtigt og professionelt. Vi bevarer det kølige overblik og sørger for, at der bliver kommunikeret korrekt, så alle parter i sagen føler sig hørt og respekteret. Vi koordinerer indsatsen mellem forskellige talspersoner og sikrer stringens i budskaber og argumentation.

Vi står til rådighed, når det brænder på, og har mulighed for at sammensætte et team med erfaring og specialistviden på tværs af brancher og platforme.

Er du fanget i et stormvejr?

Har du behov for en vurdering af din krise, og hvilke handlemuligheder du har, så udfyld formularen, eller ring direkte til én af vores rådgivere.

Contact Us