03. juli 2020

Debatredaktører: Coronaen har givet appetit på debatindlæg

Topbillede Debat

Hastelovgivning, sundhedsanbefalinger, hjælpepakker og lignende coronarelaterede emner har for alvor vækket debatlysten i det danske samfund. Det viser Publicitys nye rundspørge blandt flere af landets debatredaktører og -journalister, der generelt har oplevet en større interesse for spaltepladsen på opinionssiderne gennem de seneste måneder end normalt.

Forfatter

Cecilie Lindum
Konsulent

Kontakt

lindum@publicity.dk

Cecilie Color

Siden coronapandemien med ét kastede os ud på ukendt farvand, har holdningerne til, hvordan vi skulle manøvrere samfundet igennem den nye og akutte udfordring været mange, og det har man kunnet mærke hos mediernes debatredaktioner.

Publicity har henvendt sig til 20 debatredaktører og -journalister fra nationale og regionale dagblade samt en række fagmedier, og vi har spurgt dem, om de ville deltage i en elektronisk undersøgelse med fire spørgsmål om debatindlæggets rolle i forbindelse med COVID19.

I alt har 10 debatredaktører svaret på vores henvendelse, og af dem har hele ni mærket, at antallet af henvendelser angående opinionsstof har været højere end normalt, og det stemmer overens med det billede, som direktør i Publicity Esben Lind har af de seneste måneder.





- Det er ikke overraskende, at debatredaktørerne har kunnet mærke en stigende interesse. Coronakrisen har haft vidtrækkende konsekvenser for rigtig mange aktører, og beslutningstagerne har kæmpet for at finde den rette balance mellem fx sundhedshensyn og hensyn til økonomien. Det har blandt andet ført til en omfattende nedlukning af det danske samfund og hjælpepakker til trecifrede milliardbeløb, og det er klart, at så historisk store og markante beslutninger truffet på kort tid vil ramme både borgere, virksomheder og offentlige institutioner vidt forskelligt og dermed føre til uenighed og forskellige perspektiver. Og i den forbindelse er debatindlægget en rigtig god mulighed for at komme til orde, fortæller direktør og rådgiver Esben Lind fra Publicity og henviser til, at debatindlæg også kan bruges som et effektivt værktøj til blandt andet CEO-branding.

Særligt har de medvirkende redaktører og journalister peget på, at tilkendegivelse af meninger og synspunkter samt inspiration til handling har været blandt de mest dominerende karakteristika for debatindlæg i forbindelse med coronaen. Desuden har halvdelen af de ti redaktører oplevet, at kritik af andres synspunkter har været fremtrædende i debatsektionerne.

Kom i gang med debatindlæg
Selvom samfundet igen begynder at vende tilbage til normalen, forventer seks ud af de 10 redaktører, der har medvirket i rundspørgen, at interessen for at indgive debatindlæg vil være på et højere niveau, når coronaen er omme, end før coronaen gjorde sit indtog.





Derfor har vi spurgt debatredaktørerne- og journalisterne, hvad et godt debatindlæg skal indeholde, hvilket har mundet ud i tre gode råd til at få spalteplads på opinionssiderne.

1. Tal ind i dagsordener og skab aktualitet 
Aktualitet er en gammel kending, som de fleste kender fra de journalistiske nyhedskriterier. Ikke desto mindre fremhæver redaktørerne, at aktualitet også er en vigtig ingrediens i et debatindlæg. Her handler det om at tale ind i en bestemt dagsorden eller tendens i samfundet, som gør teksten relevant netop nu. Handler debatindlægget derimod om begivenheder for et år siden, er det nemlig knap så spændende for læserne – medmindre der trækkes tråde til en nuværende problematik.

2. Bidrag med originalitet og kant

Syv af de deltagende redaktører og journalister fremhæver, at et af de væsentligste kriterier for at skabe et godt debatindlæg er, at teksten har kant, holdning og originalitet. Dog behøver synspunkterne ikke at være ekstreme i positiv eller negativ retning, men derimod skal skribenten være tro mod egen holdning og fremføre den uden forbehold. Vejen til debatsektionerne skal derfor findes gennem en original pointe, som vækker læsernes nysgerrighed.

3. Skab perspektiv og nuancer situationen
At bidrage med perspektiv til en given problemstilling er ifølge hovedparten af debatredaktørerne et kriterie for at skrive et relevant debatindlæg. Her fremhæver de, at et debatindlæg skal gøre læserne klogere på samfundet gennem kritik og nuancering. Dermed skal debatindlægget ikke blot være et udtryk for meninger. Skribenten skal formå at sætte sine meninger og holdninger i relation til samfundet og derved fokusere på samfundsnytten.