29. januar 2019

Tre cases, hvor presse gjorde forskellen

200918Magasin 118

Når meget vigtige begivenheder og budskaber skal formidles på den mest troværdige måde og med størst gennemslagskraft, er kommunikation til og via pressen ofte det mest effektive værktøj.

Forfatter

Esben Lind
Direktør og rådgiver

Kontakt

esben@publicity.dk

Esben

De etablerede danske nyhedsmedier nyder meget høj troværdighed, og den skærpes af stigende fokus på fake news og opfattelsen af, at mediebilledet mudres af kommercielle og politisk farvede budskaber, der imiterer nyhedsdækningen. Det skubber til balancen i mediebilledet og betyder stigende efterspørgsel på lødig og objektiv nyhedsformidling hos kommunikations- og marketingafdelingerne.

Fra vores egen verden giver vi jer her tre eksempler på formål, der ikke kunne være realiseret uden en effektiv presseindsats. Esben Lind

Vestkysten på den nationale dagsorden

I samarbejde med Dansk Kyst- og Naturturisme, Realdania og Erhvervsministeriet stod Publicity for lanceringen af Udviklingsplan for Vestkysten, som er et ambitiøst samarbejde mellem tre regioner, 11 kommuner og en lang række aktører inden for erhverv og turisme i Danmark.

Den fælles plan for turismeudviklingen blev overrakt til erhvervsministeren på et pressemøde, og forud for dette gik et intenst samarbejde om definering af nøglebudskaber, afklaring af rollefordeling mellem de deltagende aktører og forberedelse af et omfattende materiale til pressen, der lå klar på lanceringsdatoen. Derudover blev der udarbejdet et pressekit til brug for fortrinsvis kommunerne, hvor der var taget højde for lokale forhold, således materialet kunne versioneres og anvendes i kontakten med de lokale medier.

Resultatet af presseindsatsen blev, at vestkystturisme over en længere periode blev sat på den nationale mediedagsorden med ca. 250 presseklip i ugen efter launch hos de største landsdækkende nyhedsmedier såvel som de små lokale.   

Et brag af en åbning

Da Magasin du Nord skulle åbne sit syvende stormagasin i landets fjerdestørste by, stod Publicity for strategi og eksekvering af presseindsatsen. I månederne op til åbningen blev der drypvist frigivet historier til pressen med udgangspunkt i bl.a. ombygningen af den spektakulære forretning, rekruttering af de mange nye medarbejdere, afsløring af brandsamarbejder mv. Dette sikrede, at åbningen af Magasin blev ”talk of the town”. 

Op mod 100 presseomtaler i de fire måneder op til åbningen bidrog til at trække mere end 70.000 af Aalborgs 120.000 indbyggere til i åbningsweekenden. Åbningen skabte massiv opmærksomhed i bybilledet og på de sociale medier, og return on investment på presseindsatsen var ca. en faktor 6 opgjort i annonceværdi.  

Jobansøgninger i stakkevis

En spirende optimisme i byggeriet, et nylanceret produkt og en stor efterspørgsel på danskproducerede vinduer betød, at vinduesproducenten Outline i foråret manglede 25-30 nye medarbejdere i produktionen. For at sikre den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft blev det traditionelle jobopslag suppleret med en målrettet presseindsats, som Publicity stod for.

Det resulterede i, at både fagmedier og lokale- samt regionale medier omtalte behovet hos Outline – både i aviser, nyhedsbreve, online og ikke mindst på de sociale medier. Her blev alene TV2 Nords opslag på Facebook delt mere end tusinde gange, og den store eksponering sikrede således, at Outline Vinduer inden for kort tid fik op mod 200 jobansøgninger og hurtigt kunne ansætte de hænder, der var brug for.