Klimakommunikation

Appolinary Kalashnikova Wyghtlym344 Unsplash (1)

Lad os slå fast med det samme. Kommunikation af bæredygtighed er både vigtigt og svært. Vigtigt, fordi kunder (B2B), forbrugere (B2C), investorer og medarbejdere i stigende grad tilvælger virksomheder og organisationer, der har en stærk ESG-profil (Environment-Social-Governance). Men det bliver også sværere og sværere, fordi omverdenen i stigende grad møder de grønne budskaber med skepsis. Det er helt afgørende ikke at greenwashe, men det er samtidig livsvigtigt at kommunikere om bæredygtighed.

Derfor fylder kommunikation af bæredygtighed mere og mere hos topcheferne i danske virksomheder. Det økonomiske regnskab kan ikke længere stå alene. At skabe profit uden fokus på bæredygtighed er et no go, og det er en ny virkelighed, som virksomheder og organisationer skal vænne sig til.

Hos Publicity ser vi på bæredygtighed med ESG-briller og mener ikke, at Environment er vigtigere end Social og Governance. Det afhænger af den konkrete virksomhed og organisation. Det betyder til gengæld også, at kommunikation af bæredygtighed er relevant for alle virksomheder og organisationer uanset størrelse, branche og koncept.

 

Få taletid som fortjent

Hos Publicity kredser halvdelen af vores samlede aktiviteter sig i dag om bæredygtig kommunikation. Vi arbejder for nogle af Danmarks største CO2-udledere, hvor License to Operate på få år er blevet bragt i fare. Her spiller kommunikation af bæredygtighed en helt, helt afgørende rolle.

I den anden ende af skalaen arbejder vi også for nogle af Danmarks grønneste virksomheder og organisationer, hvor den grønne omstilling udgør hele deres eksistensgrundlag.                                            

På den måde er vi med til at sikre, at vores kunder får den taletid, de har fortjent. Det gælder både i medierne, på sociale og andre digitale medier samt i den direkte kommunikation til interessenterne. Denne tilgang til kommunikation af bæredygtighed er også med til at sikre mod greenwashing. Du skal nemlig kunne stå på mål for det, du kommunikerer.

 

Start et nyt kommunikationsspor

Det er vores klare anbefaling, at alle virksomheder og organisationer igangsætter et separat ESG-kommunikationsspor. Dette vil for langt de fleste virksomheders vedkommende være en del af eksistensgrundlaget – enten på kort eller lang sigt.

Publicity har stor erfaring med at opstarte eller styrke bæredygtighed som kommunikationsspor.

 

Her følger vi følgende proces:

 

1. Identifikation og mapping af ESG-initiativer

2. Udarbejdelse af roadmap for grøn omstilling

3. Kortlægning af interessentgrupperinger

4. Udarbejdelse af strategisk grundfortælling og taktiske bæredygtighedsbudskaber

5. Udarbejdelse af kommunikationsplan

6. Eksekvering og løbende tilpasning

 

Storytelling fra virkeligheden

Hos Publicity er kommunikation af bæredygtighed storytelling fra virkeligheden. Vores vigtigste mission er at skabe en ideel balance mellem det, som vores kunder gør og planlægger at gøre på ESG-området, og det, de siger. Hverken mere eller mindre.

Her er det vores erfaring, at det dels er vigtigt at komme i gang hurtigt, dels at vi ikke skal frygte greenwashing-spøgelset, når bare vi kommunikerer det, vi rent faktisk gør, eller det, vi har til hensigt at gøre.

 

Kommunikation om bæredygtighed kan eksempelvis tage udgangspunkt i:

- Konkrete tiltag, der fremmer virksomhedens bæredygtighed her og nu

- Konkrete mål og visioner for virksomhedens bæredygtighed på længere sigt

- Konkrete profiler i virksomheden, der arbejder med bæredygtighed

 

Undgå greenwashing

Jo mere fokus stiger på bæredygtighed, jo mere opmærksomhed er der også på greenwashing og dermed på, om tiltag gøres langt grønnere, end de er. Det gælder derfor om at kommunikere klart og præcist om grønne indsatser for at undgå greenwashing, som kan true virksomhedens troværdighed og i sidste ende koste bøder for vildledende markedsføring.

 

Tre gode råd til at undgå greenwashing:

1. Vær konkret om mål og indsatser og dokumentér påstande

2. Bliv certificeret af uafhængig tredjepart

3. Vær ærlig og afbalanceret uden floskler og banaliteter

 

Læs mere om, hvordan du får styr på de grønne budskaber og undgår greenwashing her.

Lad os kontakte dig om klimakommunikation

 

Er du interesseret i at høre nærmere om, hvordan vi kan hjælpe dig inden for klimakommunikation?

Send os dine oplysninger, og vi kontakter dig for en uforpligtende samtale eller møde.