Frem med luppen, Sherlock

Når du sender en pressemeddelelse ud, er det forholdsvis let at følge med i, hvilke medier der først bringer historien. Det kræver blot en simpel medieovervågning eller et vågent øje på de pågældende medier. Men vi ser ofte, at én nyhed hurtigt breder sig til andre medier, også LinkedIn, Twitter og blogs, hvor nyheden bruges som springbræt til nye historier med andre vinkler på samme problematik.

En pressemeddelelse kan eksempelvis blive til en artikel i Jyllands-Posten, der udvikler sig til tre artikler i de regionale dagblade og fem Facebook-opslag osv. Din nyhed kan med andre ord brede sig som ringe i vandet i mediebilledet og skabe lange tråde af omtaler på både owned og earned media. Og hér bliver det straks meget mere vanskeligt at følge tråden fra den oprindelige pressemeddelelse.

Detaljerne er afgørende

Omdømmet har stor betydning for virksomheder, og derfor bør du løbende finde luppen frem og zoome ind på dine omtaler. Og media intelligence er en yderst effektiv lup.

Media intelligence er en omfattende og dybdegående medieovervågning og dataindsamling af både print- og online medier. Det udbydes af flere medieovervågningsvirksomheder som fx Infomedia, der er i stand til at indsamle data og følge en histories udvikling over tid.

Du kan på den måde opsnuse de forskellige historiers spor og danne dig et overblik over, hvordan samtalen om din virksomhed udvikler sig på tværs af medier. Du vil kunne træffe en data-kvalificeret beslutning om yderligere kommunikation skulle blive nødvendigt. Og du ved nu, hvilke kernemedier der har været centrum for spredningen af historien, og som kunne være fordelagtige at kontakte.

Brug medierne strategisk

Her er 3 helt konkrete spørgsmål, som media intelligence kan hjælpe dig med at besvare.

1. Hvem snakker om dig?

Fordi du nu har et helt konkret overblik over, hvem der taler om din virksomhed, hvad de mener, hvor samtalerne foregår, og hvilke reaktioner de skaber, kan du se, om virksomheden bliver fremstillet, som du havde planlagt i strategien – og ikke mindst reagere, hvis det er nødvendigt. Samtidigt får du et overblik over, hvilke medier, blogs eller personer der betyder mest for historiernes udvikling, og den viden kan du udnytte i kommende strategiske indsatser.

2. Er der en shitstorm undervejs?

En omdømmemæssig krise kan være katastrofal for din virksomhed – især hvis den får lov at løbe løbsk. Jensens Bøfhus-sagen er et godt eksempel på en virksomhed, der ikke nåede at reagere hensigtsmæssigt. Tilbage i 2014 var både aviser og de sociale medier fyldt med negativ omtale, efter Jensens Bøfhus havde sagsøgt den daværende Jensens Fiskerestaurant i Sæby for udnyttelse af brandnavnet Jensens. Jensens Bøfhus vandt i retten, men folkets domstol var hård, og det betyder, at bøfhusets regnskab stadig bløder den dag i dag. Ved at tracke eventuel negativ omtale på tværs af medier kan du reagere inden, det er for sent.

3. Har du nået dit mål?

Strategisk kommunikation koster både tid og penge. Derfor er det vigtigt at måle på effekten af dine kommunikationsindsatser, så du kan se, om de er pengene værd, eller om det er tid til en justering. Hvis du bruger media intelligence som navigation, har du mulighed for at se mere end blot de kortsigtede effekter, dvs. den første redaktionelle omtale i en avis eller de umiddelbare reaktioner på LinkedIn-opslaget. Du vil nu kunne følge med, indtil samtalen ebber ud og helt konkret se, om den har opnået den ønskede effekt. Ikke mindst vil du kunne se, hvor og hos hvem du med fordel kan lægge krudtet næste gang din virksomhed har et budskab, som skal ud i medieverdenen.

Frem med luppen, Sherlock, og zoom ind på dine omtaler – media intelligence kan blive dit trumfkort i kommunikationsarbejdet.