Grafisk reporter ramte coronabudskab lige i …..

Om man er født før eller efter 1992, har de fleste hørt eller hørt om John Faxe Jensens berømte udtalelse efter sejren ved europamesterskabet i fodbold. ”Den ramte jeg sgu lige i røven du”, fortalte Faxe om den følelse af at træffe bolden helt rent – en følelse, som langt hovedparten af alle fodboldspillere lige fra amatør til professionel genkender som noget helt særligt. 

Om grafisk reporter Harry Stevens fra The Washington Post sad med følelsen af at have ramt den helt rent, da han den 14. marts trykkede publicer på sidste uges nok mest eksponerede stykke journalistik, vides ikke. Men mon ikke han blev mindst lige så overrasket som Faxe i 1992 over det mesterstykke, han endte med at sende afsted?

Artiklen med rubrikken ”Why outbreaks like coronavirus spread exponentially, and how to ‘flatten the curve” zoomer Harry Stevens ind på konsekvenser af forskellige tilgange til, hvordan vi som samfund kommer bedst igennem coronapandemien. Via grafiske simuleringer viser artiklen smittekurver for fire forskellige scenarier, og pludselig kan man som lægmand meget lettere forholde sig til, hvorfor de danske og flere internationale myndigheder ønsker, at vi begrænser vores omgang med andre mennesker i disse uger.

Siden publiceringen har historien og særligt de grafiske simuleringer spredt sig hastigt – godt hjulpet på vej af den tidligere amerikanske præsident Barack Obama, der delte historien med sine mere end 114 millioner følgere på Twitter.

Flere end 126 tusinde har på nuværende tidspunkt retweeted ekspræsidentens opslag, alt imens moderartiklen er blevet udgivet på flere sprog og samlet op af en lang række andre medier. Et af dem er TV2, der med artiklen ”Bliv hjemme – fire simulationer viser hvorfor” lader sig kraftigt inspirere af Harry Stevens arbejde.

Hvad kan vi lære af det?

Artiklens sejrsgang på tværs af mediebilledet er endnu et godt eksempel på værdien i at pakke sine budskaber ordentligt ind. Få ting kan som visualiseringer hjælpe os med at forstå, og det gælder særligt, når der som i dette tilfælde er tale om et budskab af mere kompleks karakter.

Derfor er artiklens succes en ekstra god anledning til i højere grad at tænke i at supplere eksempelvis pressemeddelelser med gode fotos, grafer, tabeller og illustrationer mv. Det betyder selvsagt ikke, at man altid skal lave en grafik bare for at gøre det, men typisk vil det rette visuelle element berige historien betydeligt. Langt de fleste virksomheder med en proaktiv tilgang til kommunikation kan derfor med fordel:

• løbende få skudt nogle gode fotos, der repræsenterer virksomhedens forretning.
• underbygge historier og budskaber med grafik, simuleringer eller tal, der kan bruges til tabeller og grafer. Tal er desuden i sig selv glimrende til at skabe forståelse for en situation eller en udvikling.

Vi kan ikke love, at et skærpet fokus på det visuelle får Obama til af dele jeres historie, men mon ikke mindre også kan gøre det?