09. oktober 2020

Flere danskere bevæger sig ind bag mediernes betalingsmure

Digital Journalism

Langsomt, men sikkert lykkes det mediehusene at få flere danskere til at betale for onlinenyheder.

Forfatter

Jan Linnemann
PR-konsulent

Kontakt

jan@publicity.dk

Jan Publicity Color 001

Mens læserskaren til de trykte aviser i en årrække har vist en nedadgående kurve, vinder digitale abonnementer i stigende grad indpas i det globale medieforbrug. Det ses måske mest tydeligt af alle steder hos amerikanske New York Times, som i årets andet kvartal tegnede hele 669.000 nye digitale abonnenter og for første gang nogensinde havde større indtægter fra digitale abonnenter end fra printabonnementer.

Tendensen viser sig også i Danmark. Dog i mindre grad. Ifølge Reuters Institute Digital News Report fra 2020 er antallet af danskere, som betaler for onlinenyheder steget med to procentpoint til 17 procent siden sidste år.

- Det er en interessant udvikling. Der er ingen tvivl om, at mediehusene fortsat arbejder hårdt for at omstille forretningen fra at være næsten udelukkende printbaseret til i stigende grad at være digitalt baseret, og her er digitale abonnementer på mange måder afgørende. Det er en hård kamp, da mange danskere gennem de seneste 20-30 år har vænnet sig til, at nyheder er gratis, og derfor er det positivt for mediehusene, at vi nu ser en stigende tendens til, at danskerne er villige til at betale, fortæller direktør i Publicity, Esben Lind. 

Trods fremgangen halter vi i Danmark dog stadig efter vores nabolande, hvor Norge ligger i front med hele 42 procent af befolkningen, som betaler for onlinenyheder. I Sverige er andelen 27 procent.

- Selvom der naturligvis er forskelle på medielandskabet i de nordiske lande, er det alligevel bemærkelsesværdigt, at især de norske nyhedsforbrugere i så høj grad er villige til at betale for journalistik. Det bliver meget interessant at se, om vi herhjemme kommer til at nærme os de niveauer i fremtiden, siger Esben Lind.

Generelt fordeler mediernes digitale platforme sig mellem to former for betalingsmure. Nogle har den hårde betalingsmur, hvor læserne skal betale for stort set alt indhold, men mest typisk er den såkaldte freemium-model, hvor varierende dele af indholdet er gemt bag betalingsmur. Derudover er der også en række medier, der tilbyder alt indhold gratis og dermed ikke har en betalingsmur.