17. oktober 2017

Flere og flere virksomheder vælger video

Shutterstock 509277655

Mange virksomheder vælger i dag at producere videoindhold til deres sociale medier. Bliv klogere på, hvorfor du bør gøre det samme.

Forfatter

Sanne Nørbjerg
Bureauchef

Kontakt

sanne@publicity.dk

Sanne

Du kan ikke længere scrolle ned ad dit Facebook-feed uden at støde på en video. Film er blevet ekstremt populært, og det er med god grund, at flere og flere virksomheder vælger at bruge video i deres eksterne kommunikation og SoMe-strategi. Formatet er nemlig ekstremt delevenligt. Faktisk bliver videoer delt helt op til 15 gange oftere end almindelige tekstopslag.

Derudover prioriterer Facebook video højt i deres algoritme. Det betyder, at rækkevidden er større end ved andet content og dermed giver bedre mulighed for at nå langt ud med dit budskab. Det gør sig i høj grad gældende, hvis videoen uploades til Youtube, som er ejet af Google. Det betyder, at videoen indekseres i Google og dermed opnår højere placering i den største søgemaskine i verden. 

Effektiv kommunikation

Video er generelt en effektiv måde at kommunikere på. Det er let tilgængeligt og nemt at forholde sig til. Formatet er derfor især velegnet til at forklare komplekse budskaber, showcase virksomhedens værdier og til at slå sig fast i brugernes bevidsthed.

Det er også en kommunikativ løsning, der hurtigt kan tale direkte ind i din kernemålgruppe – fx på grund af Facebooks mange muligheder for at målrette opslag til konkrete brugergrupper.

Video er mere autentisk

Autenticitet er blevet den helt store megatrend i løbet af de seneste år, og det kommer videoformatet til gode. De fleste anser nemlig video som værende mere autentisk end almindelige billed- og tekstopslag. Det skyldes blandt andet, at en video kan give et mere realistisk indblik i virksomheden og menneskene bag. Videoindhold bliver dermed et stærkt værktøj til at skabe et troværdigt brand – og hvem vil ikke gerne have det?

Vi vil underholdes

Vi bombarderes hver dag med indhold på sociale medier, og det kræver derfor mere og mere at skille sig ud og fange brugernes opmærksomhed.

 Undersøgelser viser, at der er større sandsynlighed for, at folk stopper op og ser en video i forhold til andet indhold på sociale medier. Derudover viser det sig, at 65% af dem, der kigger med, ser mere end 75 % af videoen færdig. Du kan derfor med fordel gøre dig nogle tanker omkring, hvordan dit indhold kan skille sig ud i forhold til konkurrenternes og finde på kreative løsninger, der fanger og fastholder brugernes opmærksomhed.

Mange tror fejlagtigt, at de skal have både professionelle evner og udstyr for at producere en video, der vil klare sig godt på fx Facebook. Det er dog ikke tilfældet. Du kan sagtens bruge din smartphone til at producere en video, der er velegnet til sociale medier.

Hos Publicity hjælper vi dig gerne med at planlægge, udvikle og producere kreativt indhold til dine sociale kanaler. Kontakt os til en uforpligtende snak, hvis du er interesseret i at høre mere.