22. november 2017

Rammer du dine målgrupper på sociale medier?

Shutterstock 113027875

Der er mange måder at skabe værdi for dine målgrupper og således i sidste ende også for dig selv. En af måderne er via de sociale medier, som benyttes i stadig stigende grad.

Forfatter

Gitte Dons
Chefkonsulent - På orlov

Kontakt

gitte@publicity.dk

Gitte

Mange virksomheder vælger i dag at have eksempelvis en Facebook-, LinkedIn- eller Instagram-profil, da de er effektive kanaler til hurtigt at få budskaber ud til store mængder af mennesker. Og ikke alene kan din virksomhed nå ud til mange, men også til de rigtige, hvis platformene anvendes korrekt.

Men det kræver, at du er bevidst om de sociale mediers mange muligheder, og hvordan de bedst muligt anvendes for at nå ud til virksomhedens både direkte og indirekte målgrupper. Platformene har nemlig forskellige styrker og svagheder. Facebook og Instagram er eksempelvis særligt nyttige, hvis du vil tale til forbrugere og slutbrugere, mens LinkedIn har sine klare styrker, når du vil kommunikere business to business.

Derfor bør du nøje overveje: Hvilke medier du bruger til at nå virksomhedens forskellige målgrupper. Din tilgang til kommunikationen på det enkelte medie. Gitte Dons, chefkonsulent hos Publicity

Vi giver dig her to eksempler på, hvordan du strategisk og effektivt kan bruge platformene forskelligt:

Eksempel 1: Engros-dørproducent, der sælger til byggemarkeder

Er du eksempelvis en del af en engrosvirksomhed, der sælger døre til håndværkere og byggemarkeder, vil LinkedIn være det klart mest oplagte medie til at nå ud til jeres primære målgruppe, da kommunikationen her er særligt velegnet til business to business.

Men LinkedIn er langt fra det eneste interessante medie for din virksomhed. Køber forbrugerne ikke dine døre ved byggemarkederne, ophører interessen fra byggemarkederne nemlig hurtigt. Derfor kan Facebook og Instagram også være effektive kanaler til at styrke gennemsalget, da de giver mulighed for at nå virksomhedens mere indirekte (men også vigtige) målgrupper – nemlig forbrugerne/slutbrugerne, der tilvælger den bestemte dør til sit hjem.  

Eksempel 2: Legetøjsproducent med mange målgrupper

I den helt anden boldgade er legetøjsproducenten, der har børn som hovedmålgruppe og forbruger. De er ikke på de sociale medier, men til trods for det er Facebook, LinkedIn og Instagram også her yderst relevante grundet muligheden for at nå ud til virksomhedens mere indirekte målgrupper. For mens børnene blot bruger og ønsker sig legetøjet, er det forældrene, der står for at købe det, og de er i høj grad til stede på blandet andet Facebook. Samtidig er de indkøbsansvarlige i legetøjskæder som Fætter BR og Toys R Us at finde på LinkedIn, og det kan derfor også være relevant at fokusere på indsalg via de sociale medier.

Hvorvidt du således skal investere i en LinkedIn-, Facebook-kampagne eller noget helt tredje afhænger af, hvad formålet med indsatsen er, og hvor din virksomheds direkte og indirekte kundesegmenter befinder sig.

Har du brug for overblik og hjælp til at folde din kommunikation ud på de relevante platforme? Kontakt os på 40 32 93 17 eller mail@publicity.dk.