04. februar 2020

Velkommen til Nicolai og Cecilie

IMG 1179

Vi byder velkommen til Nicolai Beringer og Cecilie Lindum, der i det næste halve år skal være i praktik hos Publicity.

Nicolai er i skrivende stund i gang med en professionsbachelor i kommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus. Han har tidligere prøvet kræfter med PR og tekstforfatning hos Spark Media og kommer i sin praktikperiode hos Publicity til at stifte bekendtskab med brancher som turisme, oplevelser og detail.

Cecilie læser ligeledes kommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har tidligere arbejdet med PR og sociale medier hos Randers Kommune. Som praktikant hos Publicity kommer hun primært til at beskæftige sig med byggeri, industri og finans.

Både Nicolai og Cecilie skal hos Publicity arbejde med PR, sociale medier og tekstforfatning. Vi glæder os over at have dem begge med på holdet de næste seks måneder og ser frem til et godt samarbejde!