1) Større efterspørgsel på troværdige nyhedskilder
#StopHateForProfit er et udtryk for, at vi generelt er blevet mere kritiske over for indholdet på de sociale medier, og både virksomheder og privatpersoner har en stigende forventning om, at indholdet lever op til en række etiske og sociale standarder. Den udvikling kan føre til en større efterspørgsel på information fra mere traditionelle nyhedskilder som nyhedsmedierne, der generelt og især i Danmark er forbundet med stor troværdighed.
2) Virksomheder kommer til at være mere opmærksomme på ”woke” fremadrettet
Minoriteters rettigheder er lige nu et brandvarmt emne på verdensplan, og woke-bevægelsen har for alvor fundet vej til både virksomheder og privatpersoner. I Danmark kommer det skærpede fokus blandt andet til udtryk gennem det danske ismejeri Hansens Flødeis, der har ændret produktnavnet på den historiske Kæmpe Eskimo-is, og i udlandet har politimordet på den sorte George Floyd været startskud for en omfattende kamp for social og raceretfærdighed. Som led i woke-debatten er de sociale mediers behandling af krænkende og diskriminerende indhold igen endt i rampelyset. Her er tendensen, at virksomheder ønsker større vished om, at deres annoncer ikke vises sidestillet med upassende indhold. En tendens, der formentlig bliver forstærket af giganternes #StopHateForProfit-kampagne.
3) Flere tiltag fra de sociale medier i fremtiden
Efter boykotkampagnen #StopHateForProfit genoptog størstedelen af annoncørerne deres vanlige og forretningskritiske annoncering på Facebook. Dog har flere virksomheder, heriblandt danske Ørsted, endnu ikke genoptaget annonceringen, da virksomheden fortsat er i gang med at evaluere overensstemmelsen mellem Facebooks nye overvågningsinitiativer og interne retningslinjer.
Ligesom Facebook er Instagram og Twitter også tidligere blevet voldsomt kritiseret for utilfredsstillende håndtering af krænkende udtalelser og grupper med helbredsskadeligt indhold. Flere af de sociale medier har forsøgt sig med skærpede tiltag, hvor censurering og indholdsdeklarering har været i spil, men fremgangsmetoderne er ligeledes blevet anklaget for at være ubegrundede og subjektive i udvælgelsesmetoden. De sociale platforme står derfor over for en udfordring, hvor der skal balanceres mellem skærpede filtreringsmetoder og beskyttelsen af brugernes frie ret til at ytre sig. Én ting er dog sikker – fremtiden kommer med stor sandsynlighed til at byde på flere tiltag og initiativer med fokus på brugernes sikkerhed og indholdsregulering.
