Den årlige udgave af Reuters Institute Digital News Report er udkommet. Rapporten giver et dybdegående indblik i, hvordan brugen af medier i 47 lande, heriblandt Danmark, har udviklet sig det seneste år. Vi har taget rapporten under luppen og kommer her med de væsentligste og mest bemærkelsesværdige nedslagspunkter.
Når Reuters Institute udkommer med deres årlige Digital News Report, er den for os, der arbejder i mediebranchen, på listen over det obligatoriske pensum. Med udgangspunkt i besvarelser fra 95.000 personer fordelt på 47 lande kortlægger rapporten de vigtigste og mest aktuelle tendenser i både danske og internationale medier.
Rapporten kan derfor bruges som et vigtigt redskab til at forstå, hvordan virksomheder og organisationer kan bruge kommunikationsstrategier, PR-aktiviteter og sociale medier til at opnå de bedste og mest hensigtsmæssige resultater.
Vi kommer her med en række spændende nedslagspunkter fra 2024-rapporten, som, vi synes, er værd at holde øje med.
Tilliden til danske medier er fortsat høj
Danmark har i mange år haft tradition for at score højt, når det kommer til befolkningens tillid til medierne. Tilliden til de danske medier har således ligget på et stabilt højt niveau det seneste årti, og der er heller ikke sket mærkbare ændringer det seneste år. Helt konkret svarer 57 procent af de adspurgte, at de har tillid til medierne. Det placerer Danmark på en samlet fjerdeplads over de lande, der har størst tillid til medierne. Dermed ligger Danmark en del over gennemsnittet for rapportens deltagende lande, hvor 40 procent af de adspurgte giver udtryk for, at de har tillid til medierne.
Kigger vi på tilliden til de enkelte medier, er det særligt de statsejede medier, DR og TV2, der scorer højt. Her svarer henholdsvis 84 procent og 81 procent, at de finder indholdet på de to medier troværdigt. Blandt andre medier, der scorer højt på troværdighedsskalaen, finder vi Børsen på 71 procent og Politikken på 70 procent.
Det er dog værd at bemærke, at tætteste forfølger herefter er de lokale og regionale medier, som altså placerer sig på en femteplads ud af de i alt 15 medier og mediekategorier. De lokale og regionale mediers høje placering er med til at understrege, hvorfor det har stor værdi for virksomheder og organisationer at få presseomtaler i netop disse medier.
Facebook fastholder klar førsteplads
Sociale medier har i flere år spillet en stor rolle i forhold til, hvor danskerne får deres nyheder fra. Denne rolle er i 2024 kun blevet større, hvor antallet af danskere, der bruger de sociale medier til nyheder, er steget med 6 procentpoint og nu ligger på 46 procent. Facebook fastholder deres soleklare førsteplads som det sociale medie, flest bruger til at få nyheder. 32 procent af de adspurgte svarer, at de anvender Facebook til nyheder. Herefter følger YouTube med 10 procent og Instagram med 9 procent.
Kunstig intelligens på fremmarch
Kunstig intelligens har de seneste par år været på alles læber og er efterhånden blevet en allestedsnærværende organisme i samfundet. Dermed er det ikke overraskende, at kunstig intelligens også er noget, der i 2024 fylder i de danske mediekoncerner.
Rapporten beskriver således, at samtlige danske nyhedsmedier har investeret tungt i kunstig intelligens og gradvist forsøger at implementere det i deres nyhedsaktiviteter. Her fremhæves det blandt andet, at kunstig intelligens spiller en rolle internt i nyhedsmedierne, hvor det eksempelvis anvendes til transskriptioner samt generering af fotos og overskrifter. Kunstig intelligens anvendes også eksternt, hvor nyhedsmedierne eksperimenterer med anbefalingsalgoritmer, der dog samtidig har fokus på at anerkende nyhedsmediernes demokratiske funktion. Et eksempel på det er Jyllands-Posten, som i februar lancerede personliggjorte forsider ud fra en algoritme, der kombinerer brugernes præferencer med en journalistisk vægtning.
De tunge investeringer i kunstig intelligens gør sandsynligvis, at det ikke er et spørgsmål om hvorvidt, men snarere hvordan kunstig intelligens kommer til at påvirke mediebilledet og vores brug af medier i fremtiden.
Ellers værd at notere sig
.. at 17 procent af danskerne betaler for nyheder online. Det er et fald på 2 procentpoint sammenlignet med sidste år. Dermed kan det konkluderes, at Danmark adskiller sig fra vores nordiske naboer, når det kommer til vores villighed til at betale for nyheder online. Til sammenligning er 40 procent i Norge, 31 procent i Sverige og 20 procent i Finland villige til at betale.
.. at podcast fortsætter sin færd mod status som massemedie. Faktisk har hele 35 procent af den danske befolkning lyttet til podcasts inden for den seneste måned.
