14. november 2017

4 gode grunde: Derfor skal din virksomhed have en SoMe-strategi

Shutterstock 1224087934

Flere og flere virksomheder vælger at have en strategi for, hvordan sociale medier skal håndteres, og det er der mange gode grunde til.

Forfatter

Jacob Mark Jensen
Kommerciel chef og rådgiver

Kontakt

jacob@publicity.dk

Jacob

Sociale medier får en konstant større indflydelse på danskernes hverdag, og derfor vælger et fortsat stigende antal virksomheder også at være tilstede online. Her følger 4 gode grunde til, at din virksomhed bør have en SoMe-strategi.

1. Præciser formålet

Med en SoMe-strategi får du sat ord på, hvad formålet med indsatsen er. Nogle virksomheder er eksempelvis på sociale medier for at skaffe flere kunder, mens andre bruger platformene til employer branding. Din virksomhed kan sagtens have flere grunde til at være på sociale medier, men vigtigst af alt er at få dem klarlagt, så kommunikationen kan tilpasses herefter.

2. Målret dine budskaber

Med et tydeligt defineret formål bliver det også nemmere at klarlægge virksomhedens online-målgruppe. Ønsker du eksempelvis, at indsatsen skal bidrage til employer branding, kan du målrette dine budskaber og boost af opslag til potentielle medarbejdere. På den måde sikrer du, at opslagene altid understøtter hensigten med tilstedeværelsen

3. Skab en rød tråd

En SoMe-strategi bidrager til ensartethed, da opslagenes indhold og tonens karakter i højere grad er velovervejet. Det er især gavnligt, hvis din virksomhed har flere skribenter på eksempelvis Facebook eller LinkedIn.

 4. Spar ressourcer

Når kritiske henvendelser og shitstorme på de sociale medier raser, er det godt at være forberedt. En SoMe-strategi indeholder ofte retningslinjer for, hvordan virksomheden bør agere i de enkelte situationer. Du undgår således at starte fra nul og kan hurtigst muligt få håndteret situationen korrekt.

Tilpas SoMe-strategien løbende

Når du har fået udarbejdet din SoMe-strategi, så husk, at din målgruppe, din virksomhed og de sociale medier ændrer sig med tiden. Derfor bør strategien løbende justeres, så den følger med udviklingen og ikke bliver forældet.