05. februar 2021

DR’s nye medierapport: Sådan udviklede medierne sig i coronaens år

DR Medierapport 2020

Hos Publicity har vi igen i år dykket ned i DR Medieforsknings rapport, som opsummerer medieåret, der gik, og således zoomer ind på danskernes mediebrug i 2020. Vi har håndplukket fire interessante medietendenser fra rapporten, som er værd at holde øje med.

Forfatter

Cecilie Lindum
PR consultant

Kontakt

lindum@publicity.dk

Cecilie Color

I marts skyllede coronapandemien ind over Danmark, og siden har virussen ikke blot været talk of the town, men ligeledes sat sit præg på danskernes mediebrug. Det fremgår af rapporten ”Medieudviklingen 2020”, som DR Medieforskning netop har udgivet.

Der er dog dele af medieforbruget, som virussen ikke har formået at ændre. I rapporten fremgår det for eksempel, at danskerne fortsat tilbringer mere end 7 timer om dagen på forskellige medier. Ligeledes tager flow-tv, streaming og radio stadigvæk den største bid af kagen, mens blandt andet sociale medier og trykte medier står for henholdsvis 10 procent og 6 procent af danskernes medieforbrug.

Sociale medier til kamp mod corona

Mens store dele af befolkningen var hjemme under forårets lockdown, blev de sociale medier flittigt besøgt, og ifølge rapporten tilbragte 45 procent af danskerne således mere tid på sociale medier end før nedlukningen. Samtidig ser vi en generel stigning i andelen af danskere, der på daglig basis benytter sociale medier, hvor Facebook og Messenger er de mest besøgte. Det er dog henholdsvis tredje- og fjerdepladsen over mest benyttede sociale medier, Instagram og YouTube, der er de nye højdespringere, som hver fjerde dansker dagligt lægger vejen forbi.

Det er imidlertid ikke kun de danske borgere, der har fået øjnene op for Instagram og YouTube. Under forårets lockdown ønskede myndighederne nemlig at målrette deres coronakommunikation til den yngre del af befolkningen. Derfor valgte Statsministeren og Rigspolitiet at samarbejde med influenter på Instagram og YouTube, der formidlede gode råd og retningslinjer i øjenhøjde med de unge.

Vi har skrevet en artikel om, hvilken betydning myndighedernes brug af influenter har for branchen her.

Flow-tv taber terræn trods historiske seertal

Seertallene til tv-nyhederne fik et gevaldigt nøk op i 2020. Ikke overraskende har det særligt været danskernes behov for information om corona og utallige pressemøder, der har fået danskerne til at tænde for tv’et. Faktiske fulgte knap 100.000 flere seere med pr. aften, når TV Avisen rullede over skærmen kl. 21.00 i foråret sammenlignet med året før. Mest bemærkelsesværdigt er dog, at seertalsrekorden fra EM-semifinalen i 1992 på 2,7 millioner danskere blev slået, da dronning Magrethe talte til nationen den 17. marts. Her fulgte hele 3,4 millioner med, mens dronningen opfordrede til samfundssind med ordene: ”Det synes jeg ikke, man kan ikke være bekendt”.    

Omend forbruget af flow-tv steg med 10 procent under forårets lockdown, viser DR’s medierapport dog, at traditionelt tv fortsat er i tilbagegang. På trods af en øget nyhedsinteresse og ekstra tid tilbragt i hjemmet faldt danskernes brug af traditionelt tv med knap 4 minutter dagligt. I stedet hitter streamingtjenester, som halvdelen af danskerne mener at have benyttet i større omfang end sædvanligt under forårets nedlukning.

Podcasts brager frem, mens radioformatet skrumper

Under nedlukningen flyttede arbejdet ind i de private hjem. Det fik danskerne til at skrue ned for deres radioforbrug, som faldt med 3 procent. Ifølge rapporten viser udviklingen under lockdown, at radio i vid udstrækning er et medie, som danskerne lytter til, mens de arbejder eller har transporttid til og fra arbejde.

I modsætning til radioformatet er podcasts til gengæld for alvor blevet brandvarmt i 2020, hvor 26 procent af danskerne tilkendegiver, at de lytter til podcasts ugentligt. Zoomer vi ind på danskernes foretrukne podcast-genre, topper podcasts om samfund, nyheder og true crime. Det hænger ifølge DR Medieforskning sammen med, at podcastlyttere i høj grad efterspørger informativ underholdning, når de anvender formatet.

Cookies deler vandene hos danskerne

I 2020 fulgte rekordmange danskere med, når amatørbagere tryllede cookies og andet bagværk frem på skærmen i DR’s program Den store bagedyst. Men også på netmedier har vi i årets løb stiftet nærmere bekendtskab med cookies. I februar så en ny praksis for cookiesamtykke nemlig dagens lys, hvilket betød, at det nu skulle være lige så nemt at fravælge cookies på danske hjemmesider som at tilvælge dem.

Det har været sød musik i ørene på mediebrugerne, der i stigende grad fravælger cookies. Imidlertid har danskerne ifølge rapporten en begrænset viden om cookies, mens det ligeledes er udbredt at trykke tilfældigt for at få en cookiebesked til at gå væk. Rapporten konkluderer, at de store tabere i den sammenhæng bliver de kommercielle mediehuse, der kan få svært ved at målrette indhold til brugerne, og allerede nu oplever de faktisk et svækket annoncesalg som følge heraf. Det giver uomtvisteligt udfordringer, som mediehusene skal forsøge at imødekomme, og her har Jysk Fynske medier og JP/Politikens Hus allerede taget de første skridt med betalingsmure for nyhedslæsere, som takker nej til cookies.

Hvis du vil dykke mere ned i danskernes mediebrug, kan du læse DR Medieforskningsrapport 2020 lige her.