Er du woke?

Regnbuefarvede flag vejer ved hovedindgangen til IKEA i Aalborg. Hansens Flødeis ændrer navn på ”Kæmpe Eskimoen”. Statuer af historiske danskere med tilknytning til fortidens slavehandel udskammes. Bøger bliver redigeret, ja, og sådan kunne jeg blive ved. Kampen for minoriteters rettigheder har nået et nyt niveau under overskriften ”woke”, og det er et fænomen, som også danske virksomheder før eller siden kommer til at forholde sig til. Det gælder uanset, om du synes, at samfundet bør gøre endnu mere for at beskytte minoriteter, eller om du synes, at den politiske korrekthed nu har nået et nyt niveau af galskab.

Woke stammer som så meget andet fra USA og er i dag et af de mest fremtrædende eksempler på den værdikamp, der finder sted i den vestlige verden. Her har vi - så længe nogen kan huske - været vant til, at det overvejende er majoriteten, der sætter standarden. Men woke-bevægelsen sætter spørgsmålstegn ved, om det er fair. Hvorfor skal det være flertallets levevis, der er normen? Hvorfor kan vi ikke være fælles om at være forskellige, lyder det. Men woke har mange ansigter. Udtrykket, der betyder ”vær årvågen”, er først og fremmest blevet kendt internationalt efter drabet på George Floyd i Minneapolis og Black Lives Matter, der har ”Stay Woke” som et af deres dominerende slagord.

Woke er efter min mening som nævnt også relevant for nordjyske virksomheder at forholde sig til. Et stort antal internationale virksomheder har allerede tappet ind i bevægelsen og begynder blandt andet at forlange det samme fra sine leverandører. Det er nogle meget store værdimæssige bevægelser, der er sket på det seneste, og coronakrisen og alles påberåbning af samfundssind har ikke gjort bevægelsen mindre - tværtimod. Det gør blandt andet, at der er en lang række områder, som nu er blevet mere eller mindre forbudte at betræde, og hvis din interne eller eksterne kommunikation kan tolkes som værende krænkende over for minoriteter, så risikerer du at starte en massiv shitstorm. Omvendt kan du også udnytte woke-bevægelsen til at fremme dine egne kommercielle interesser. Det kaldes kapitalistisk woke, og det er der mange virksomheder, der med større eller mindre held tapper ind i øjeblikket.

I Danmark er sommerens mest omtalte woke-eksempel vel nok ”Kæmpe Eskimoen”, der hos Hansens Flødeis skiftede navn til O'Paya. Men spørgsmålet er, om navnet blev ændret, fordi Hansens Flødeis oprigtigt ønsker at beskytte Grønlands oprindelig folk? Eller om der er tale om et PR-stunt, der først og fremmest har til formål at styrke salget hos Hansens Flødeis? Så befinder vi os inden for kategorien kapitalistisk woke, hvor du med et kommercielt afsæt skaber sympati for din virksomhed og dine produkter ved at tale minoriteters sag. Jeg må indrømme, at det er den samme mistanke, jeg får, når jeg ser de regnbuefarvede flag veje foran IKEA og andre virksomheder. Men spørgsmålet er, om det ikke er okay? For virksomheder som IKEA tager stilling og får jo både en kommerciel værdi samtidig med, at LGBT+ miljøet gives den tiltænkte opmærksomhed.

Under alle omstændigheder kan det være svært for erhvervslivet at følge med. Nu har virksomhederne jo netop vænnet sig til at skulle tale om miljø og CO2-reduktion i hver anden sætning. Erhvervslivet synes at have accepteret, at der er mere end blot én bundlinje. Det er stadig okay som virksomhed at tjene penge, men det er ikke okay at gøre det uden omtanke for miljøet.

Jeg forudser, at woke bliver endnu en bundlinje, som virksomheder og samfund skal forholde os til. Og ligesom miljødebatten kan du som virksomhed vælge at forholde dig proaktivt til den og både handle og kommunikere i overensstemmelse med den. Skal du eksempelvis have regnbuefarvede flag ved hovedindgangen eller digitalt på dine sociale medier? Eller har du produktnavne, der kan virke anstødene, og som bør ændres? Jeg er helt overbevist om, at bevægelsen er stærk, og at den ligesom miljødebatten er kommet for at blive.