Kim Daniel Fabricius, 33 år, er netop tiltrådt stillingen som PR-konsulent i Publicity. Han kommer senest fra en stilling som PR-manager hos bureauet PRD Agency i København, hvor han har været ansvarlig for større internationale virksomheders PR-aktiviteter på det danske marked. Derudover har han arbejdet med PR og marketing af en bred vifte af produkter hos Fiskars. Han har således stor erfaring med særligt produkt-PR, der omfatter alt lige fra kommunikationsstrategier, pressepitches og events til tekstforfatning og udarbejdelse af årshjul.
Kim har oprindeligt en bachelor i international business og en kandidat i ledelse af kreative forretningsprocesser fra CBS, hvor han blandt andet har haft fokus på marketing, kommunikation og innovation.
Hos Publicity skal Kim sidde i B2B-teamet, hvor han kommer til at bidrage med strategiudarbejdelse og eksekvering af produkt-PR og andre spændende opgaver inden for særligt byggeri, industri, ejendomme og finans.
Det er skønt at få endnu en dygtig kollega med i flokken – stort velkommen til Kim!