31. januar 2020

Her er de 9 største trends i 2020

Linkedin Sales Navigator Uk1n66kukmk Unsplash (1)

Vi tager pulsen på 2020 og gennemgår det kommende års ni største trends.

Forfatter

Sanne Nørbjerg
Bureauchef

Kontakt

sanne@publicity.dk

Sanne

2020 er en helt særlig milepæl for mange virksomheder, fremtidsforskere og sågar regeringer, der har arbejdet målrettet med ambitiøse 2020-strategier og visioner for at indfri deres mål og blive klar til det næste årti. Men hvad så nu?

Med udgangspunkt i trendstudiet PULSE fra Dentsu Aegis Network tager vi et kig ind i krystalkuglen og gør dig klogere på, hvad der venter os det kommende år, og hvordan virksomheder og bureauer kan imødekomme de største forbrugertrends inden for medier, mennesker, marketing, martech.

  1. Guide their life

Vi træffer i gennemsnit 2.000 beslutninger hver dag, og de mange forskellige valgmuligheder kan til tider synes uoverskuelige. Derfor handler den første trend om at guide forbrugerne og gøre det let for potentielle kunder at træffe det rigtige valg om at handle med lige præcis din virksomhed. Det kan blandt andet gøres ved at tilbyde færre og enkle valgmuligheder, der skaber overblik, højner relevansen og mindsker forbrugernes forvirring i hverdagen.

  1. Calm their anxiety

Bekymringssamfundet er over os, og vi bekymrer os om alt fra familie til klima i hverdagen. Som brand bør du derfor overveje, hvordan du kan dulme de skyldbetyngede forbrugeres bekymringer ved blandt andet at facilitere løsninger, rådgive eller tilbyde produkter og services, der kan benyttes med god samvittighed. Vær heller ikke bange for at adressere ”elefanten i rummet” inden for din industri, som KLM fx valgte at gøre med den succesfulde kampagne ”Fly Responsibly”.

  1. Personify your digital identity

Vi savner virksomheder med personlighed, og brands med konsistent sprogbrug, udtryk og en personificeret markedsføring vil derfor blive belønnet med forbrugernes gunst det kommende år. Det klassiske eksempel er Lars Larsen fra JYSK, der år efter år vandt danskernes hjerte med den berømte sætning: ”Jeg har et godt tilbud til dig”. Som forbruger savner man relationen til de store, globale virksomheder, og derfor kan virksomheder med fordel vælge at indgå partnerskaber med faste ambassadører eller benytte en troværdig talsperson som frontfigur.

  1. Build meaningful relationships

Mere end 350.000 danskere føler sig i disse år svært ensomme, og flere betegner det som en regulær ensomhedskrise. Derfor bør I som brand overveje, hvordan I kan bidrage til et styrket fællesskab i 2020. Start med at undersøge, hvilke potentielle interessefællesskaber eller målgrupper, der omgiver dit brand, og hvordan I har en aktie i at løse problematikken med jeres services.   

  1. Meet their individuality

Individualiteten hersker som aldrig før, og vi har i stigende grad behov for at realisere os selv både som singler og enkeltindivider i faste parforhold. Overvej derfor, hvordan I som brand kan udvikle produkter og løsninger, der både passer til singler og individer i ”solo”-situationer.

  1. Rethink your data relationship

Data har været på alles læber de seneste år, og tendensen ser ikke ud til at ændre sig i 2020. Det viser sig imidlertid, at vi som forbrugere ikke har noget imod at lade vores privatliv invadere, hvis datarelationen tjener et højere formål. Hav derfor fokus på at skabe succesfulde datadrevne MarCom-strategier, som skaber værdi for målgruppen eller bidrager til at løse en problemstilling i samfundet.

  1. Don’t get washed

Green-washing, pink-washing og alt muligt-washing. Forbrugerne er mere kritiske end nogensinde, og virksomheder skal i højere grad stå til ansvar for deres valg i 2020. Det betyder, at det ikke længere er nok at tale om forandringer eller have gode intentioner. Vi vil se handling, og det skal helst kunne dokumenteres i form af konkrete certificeringer.

  1. Embrace them

Mangfoldighed er det nye sort. Brands, der hylder minoriteter og tabubelagte emner, høster i disse år stor anerkendelse, og det vil vi se mere af i 2020.  Hav mod til at deltage i diversitetsdebatten og vær klar til at kæmpe din målgruppes sag.

  1. Unfold their game

Forbrugerne vil underholdes og involveres. Derfor bør I identificere de situationer, hvor jeres kunder efterspørger leg og involvering gennem eksempelvis spil og i den forbindelse overveje, hvordan jeres content ville se ud, hvis det var et spil.

 

Om PULSE20

PULSE20 er et marketingseminar, der forudsiger de største trends i 2020 inden for medier, mennesker, marketing og martech. Studiet er udarbejdet på baggrund af statistisk research, Global CMO survey og desk research, en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.500 danskere, interviews med danske eksperter, CMOs og fremtidsforskere samt digital, aggregeret interessedata på baggrund af +4 mio. danskeres adfærd og omfattende statistisk research.