19. juni 2018

Instagram som digital strategi

Lalo Hernandez R34ckhbedcu Unsplash

Instagram vinder fortsat større indpas i dansk kontekst, og mediet placerer sig lige nu som Danmarks fjerde største. Det har blandt andet fået Nordeuropas største dørproducent SWEDOOR til at inkludere Instagram i deres digitale strategi.

Forfatter

Sanne Nørbjerg
Bureauchef

Kontakt

sanne@publicity.dk

Sanne

SWEDOOR er Nordeuropas førende dørleverandør og kunde hos Publicity gennem de seneste 10 år. Publicity har bistået med løbende kommunikationsrådgivning, pressearbejde, og da de sociale medier for alvor fangede danskernes opmærksomhed, var det kun naturligt at tilføje digitale kanaler til virksomhedens kommunikationsstrategi.

Det næste naturlige skridt

Det førte først og fremmest til oprettelse af company pages på henholdsvis Facebook og LinkedIn, hvor interessen og følgerskaren hurtigt voksede. Det gav blod på tanden i forhold til at tage det næste skridt og inkludere endnu et medie i virksomhedens digitale strategi:

Vores primære medie har længe været og er stadig Facebook. Det har været et yderst effektivt medie i forhold til at udbrede kendskabet til vores produkter blandt forbrugerne. Men tendensen viser, at flere og flere flytter over på Instagram, og vi skal selvfølgelig være der, hvor festen er, lyder det fra Martin Jørgensen, der er marketingansvarlig hos SWEDOOR i Danmark, og fortsætter:

- Tilstedeværelsen på Instagram er en del af en overordnet strategi for SWEDOOR i hele Skandinavien. Det er vigtigt for os, at der er en tydelig rød tråd i vores kommunikation på tværs af sociale kanaler og landegrænser.

Æstetik og brugerinvolvering i fokus

Instagram er i høj grad et visuelt medie, der først og fremmest giver anledning til at inspirere og involvere. Ved inspirerende indhold er æstetikken i fokus, hvor involverende indhold i stedet skaber blikfang med grafik eller tekst, der opfordrer til handling. En kombination af disse opslag udgør SWEDOORs tilgang til indholdet på Instagram: 

Vi benytter i høj grad Instagram til at inspirere forbrugerne til at tænke døren ind i hjemmets resterende indretning og tage aktiv stilling til, hvilke funktioner og designvalg der passer til netop deres ønsker og behov, siger Martin Jørgensen.

Han fremhæver desuden, at indsatsen på Instagram ligeledes handler om at belønne brugernes indhold ved at reposte opslag, hvor hashtagget #swedoordk indgår.

Én af fordelene ved Instagram er, at det er nemt at skabe synergier mellem os som producent og slutbrugerne, når vi kan dele billeder med hinanden ved at benytte vores hashtag. Det giver os mulighed for at følge med i slutresultaterne og se, hvordan dørene tager sig ud i de danske hjem, fortæller Martin Jørgensen og tilføjer:

- På den måde kan vi løbende holde os opdaterede på, hvad der rører sig på markedet således, at vi kan blive ved med at udvikle produkter, der både følger og skubber til udviklingen.

Har din virksomhed brug for sparring til at komme i gang på Instagram? Publicity er eksperter på området og står klar til at rådgive dig.