16. februar 2022

Publicity forstærker sig med ny PR-konsulent

Line Jespersen Til Hjemmeside (Redigeret)

Publicity er i øjeblikket ramt af både vækst og høj efterspørgsel på forbrugerrettet kommunikation og strategisk interessevaretagelse, og vi byder derfor velkommen til Line Jespersen, der kommer med erfaring fra både bureau og det private erhvervsliv.

Publicity er i øjeblikket i en rivende udvikling, og derfor er der brug for flere hjerner til at imødekomme den stigende efterspørgsel på forbrugerrettet kommunikation og strategisk interessevaretagelse. Derfor kan Publicity med stor glæde byde velkommen Line Jespersen som ny PR-konsulent i virksomhedens afdeling for samfunds- og forbrugerkommunikation. Hun kommer blandt andet med erfaring fra Aarhus-bureauet Publico og hudplejevirksomheden DermaPharm A/S.

- Over den seneste tid er efterspørgslen på kommunikation målrettet forbrugere og samfundsaktører vokset markant hos Publicity, og vores B2C- og B2G-team er i rivende udvikling. Det skyldes blandt andet, at mange virksomheder og organisationer har en stigende bevidsthed om, hvordan en kontinuerlig og struktureret tilstedeværelse i medierne kan bidrage positivt til at positionere de rette budskaber over for forbrugere såvel som politiske interessenter, fortæller Sanne Nørbjerg, som er chefkonsulent og teamleder hos Publicity.

Line Jespersen er uddannet i kommunikation fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus. Efter sin studietid har hun opbygget erfaring med blandt andet PR, sociale medier og projektledelse som kommunikationskonsulent ved Publico. Senest har hun beskæftiget sig med blandt andet influencer marketing, content marketing og brand management som marketingkoordinator hos DermaPharm A/S.

- Line har allerede en del erfaring med forbrugerrettet kommunikation, og hun har derudover et godt kendskab til bureau-branchen, hvor hun har hands-on-erfaring med blandt andet PR, sociale medier og digital annoncering. Hun bliver derfor en vigtig tilføjelse til holdet i bestræbelserne på at imødekomme den stigende travlhed, lyder det fra Sanne Nørbjerg.

Hos Publicity skal Line hovedsageligt beskæftige sig med strategisk kommunikation, PR samt digital content.

Velkommen til Publicity, Line!