02. juli 2018

Publicity og Inwido åbner døre sammen

KPK Vindue

I mere end fire år har Publicity arbejdet fast for dør- og vindueskoncernen Inwido. Inwido omfatter flere store danske vinduesproducenter, som gennem en strategisk kommunikationsindsats månedligt opnår markant synlighed i de danske medier.

Forfatter

Esben Lind
Direktør og rådgiver

Kontakt

esben@publicity.dk

Esben

Publicity har gennem en lang årrække beskæftiget sig med PR inden for byggebranchen, og med tiden har det givet en omfattende indsigt i både de forskellige fag, branchens interessenter og ikke mindst medierne, der bringer nyheder om byggeri. Med flere af landets største byggevirksomheder som kunder er byggebranchen således også blevet en spidskompetence for Publicity i dag.

Én af de helt store spillere på markedet, som Publicity har som samarbejdspartner, er Inwido Danmark. Inwido er landets største arbejdsgiver i vinduesbranchen, og i mere end fire år har Publicity assisteret koncernen med konsulentbistand inden for PR og kommunikation. Det er foregået med henblik på at øge synligheden og kendskabsgraden til Inwidos mange forskellige produkter og designløsninger – både i lokale, regionale og nationale medier.

Inwido favner nemlig bredt, da koncernen omfatter flere store danske vinduesproducenter. Det gælder KPK Døre & Vinduer, Outline Vinduer, Outrup Vinduer & Døre, Frovin Vinduer & Døre og Bøjsø Døre & Vinduer. Alle brands har forskellige produkter og således også forskellige målgrupper og platforme, som presse- og kommunikationsindsatsen skal målrettes.

- De mange målgrupper og interessenter gør kommunikationsindsatsen kompleks. Derfor kræver det en god indsigt i de forskellige positioneringsstrategier, og hvordan virksomhederne skal differentieres fra hinanden. Her viser Publicity en god forståelse for virksomhederne samt branchen og sætter sig grundigt ind i de budskaber, vi ønsker at kommunikere gennem en målrettet presseindsats, fortæller Inwidos direktør for commercial strategy and marketing, Morten Bach Valsted.

Udover presse er Publicity også samarbejdspartner på sociale medier. Her har Publicity blandt andet hjulpet med sociale mediestrategier og bidraget til at fortælle virksomhedernes gode historier på både Facebook og LinkedIn.

Sammen med Inwido fortæller vi rigtig mange gode hverdagshistorier fra de forskellige brands, som udover i pressen også får liv på sociale medier. Det er med til at skabe en rød tråd mellem presseindsatsen og kommunikationen på SoMe, mens historiernes levetid bliver forlænget yderligere. Esben Lind

Produktionen af Inwidos vinduer og døre foregår i Danmark, og med hovedsæde i Aalborg beskæftiger koncernen cirka 700 medarbejdere på landsplan.