Publicity A/S
Bygaden 20D - 9000 Aalborg
De fleste virksomheder oplever et stigende forventningspres fra både interne og eksterne interessenter. Det er blevet mere komplekst at sikre den konsekvent gode kommunikation og den nødvendige ensartethed i udtrykket på de mange platforme og via de mange kanaler, som virksomheder og organisationer forventes at være til stede på i dag. Kommunikationen skal på en og samme tid understøtte virksomhedens fremadrettede strategi(er) og eksisterende brand.
Det gælder både for ad hoc-kommunikation med diverse målgrupper og for den mere langsigtede kommunikationsindsats.
Vi lever for at rådgive
Hos Publicity har vi mere end 20 års erfaring som PR- og kommunikationsrådgivere, og vi kombinerer vores store indsigt i erhvervslivet med en stor berøringsflade i dags- og fagpressen. Vi har et godt navn blandt journalister og redaktører i hele landet og har derfor de rigtige forudsætninger for at få deres opmærksomhed. Vi ved, hvem der skriver om hvad, hvordan og hvorfor. Og ikke mindst til hvem.
Det er årsagen til, at vi er mange virksomheders og lederes betroede sparringspartner. Vi står til rådighed, når det brænder på, men rådgiver også gerne om hverdagens mindre dilemmaer - uanset om det er medier, sociale medier eller andet, det handler om.
Kontakt os og få en uforpligtende drøftelse af vores muligheder inden for kommunikationsrådgivning.
Publicity A/S, Bygaden 20D - 9000 Aalborg
mail@publicity.dk
CVR: 32365612